Robinhus & Capelli Sport Pige Camp 2018

0
1706

HB Køge Pigefodbold indbyder årgang 05-09 piger

Af HB Køge Pigefodbold (Flemming Nielsen)

Klubnyt

Drømme kræver et solidt fundament

Det kræver et solidt fundament at bygge et hus, der skal holde i mange år – og det samme gælder for fodboldspillere, der ønsker at komme langt med deres fodbold.

Vores erfaring er imidlertid, at vi ofte møder piger, som ikke får nok ud af deres talent, fordi de helt fundamentale færdigheder ikke er på plads. Derfor har i vi år valgt at have fokus på de grundlæggende fodboldfærdigheder, der er helt afgørende for at kunne spille fodbold på højt niveau, fortæller sportslig koordinator i HB Køge Pigefodbold – Søren Østergaard.

Deltagerne kommer til at arbejde med footwork, agility, driblinger-vendinger, finter, førsteberøringer, afleveringer, forskellige sparkeformer, 1v1, småspil og selvfølgelig masser af spil til to mål.

Trænere, der ved hvad der skal til

For at give deltagerne de bedste forudsætninger for at kunne spille fodbold på højt niveau, har vi valgt at invitere trænere, som ved, hvad det kræver, hvis man vil nå længst muligt med sin fodbold, siger Søren Østergaard.

Thomas Bo Nielsen:

Har tidligere arbejdet med talentudvikling i B93 og træner pt. HB Køge Pigefodbolds U16 piger. Thomas vil, udover at træne, også have fokus på hvad det kræver af prioriteringer uden for banen, hvis man gerne vil spille på højt niveau. 

Anni Clemens:

Har spillet på øverste niveau, har tidligere været assistenttræner på DBU-talentcenter, og er pt. med i trænerteamet omkring HB Køge Pigefodbolds U16 Øst-hold. Anni vil særligt have fokus på at arbejde med deltagernes sparketeknik.

David Lee Rigelsen: 

Campleder og efter at have spillet ungdomselitefodbold, har David været professionel soldat og er uddannet pædagog. David er leder af HB Køge Pigefodbolds Børneakademi og er cheftræner for HB Køge Pigefodbold U14.

Træn med en professionel kvindefodboldspiller 

Som en særlig appelsin i turbanen har vi overtalt Louise Ringsing, der bl.a. har Champions League kampe på CV’et samt et dansk mesterskab med Brøndby, til at stå for et træningspas. Hun ved om nogen, hvad der kræves af en professionel kvindefodboldspiller, fortæller Søren Østergaard.

Tilmelding og praktiske oplysninger 

Læs vores indbydelse og/eller kontakt campleder David Rigelsen:

david.hbkoegepigecamp@gmail.com

Robinhus & Capelli Sport Pige Camp 2018