Haderslev FK U13 piger vinder DBU Jylland pokalturneringen

0
2063
Af Haderslev FK pige/kvindeafdeling

Pokalfinalen HFK – AAB 3-1

Kampfakta:
09. min. 1-0 Isabella Jensen
22. min. 2-0 Isabella Jensen
34. min. 2-1 AAB
52. min. 3-1 Sofie Berg

En fantastisk kulisse i Århus lagde rammen om pokalfinalen som stod mellem HFK og AAB.

Begge hold havde til dagens kamp medbragt en bus med tilhængere så der var knald på tilskuerepladserne med bannere, horn og god stemning.

AAB havde på vejen til pokalfinalen slået Jetsmark med 14-2, Eastside Viborg 8-0, Hornbæk 10-0 og Vejle B med 4-0.

HFK’s resultater på vejen til pokalfinalen var 7-1 over Oksbøl, 10-0 over RY fodbold og 3-0 over Silkeborg Q.

Pokalfinalen blev en meget intens og spændende kamp mellem to hold som matchede hinanden. HFK pigerne kom dog tidligt foran efter at Isabella Jensen som trold af en æske dukkede op i feltet og sikkert puttede bolden i nettet efter et skarpt indlæg fra Ditte Nissen.

AAB pressede hårdt på efter scoringen og det gav plads til omstillinger og på en af disse bliver Isabella Jensen flot spillet i dybden af Ida Nielsen og med et smukt lob over AAB’s målmand bringer hun HFK pigerne foran 2-0 som os var resultatet ved pausen.

Pigerne starter 2. halvleg med en friløber til Ditte Nissen men AAB’s målmand kommer rigtigt flot ud af målet og forhindrer en scoring. Kort efter får AAB reduceret til 2-1 og så blev det rigtigt spændende. Kampen bølgende frem og tilbage og Anne Clausen i HFK målet måtte i denne periode hive et par rigtigt flotte redninger ud af ærmet.

Efter 52. min lykkes det så en af klubbens rigtigt store talenter Sofie Berg fra årgang 2006 af få bolden i nettet til føring 3-1 med 8. min. igen. Sofie Berg har i det meste af foråret døjet med sit knæ og har derfor hovedsageligt været indskifter så det var dejligt både for holdet og specielt Sofie Berg at få scoret et så afgørende mål.

De sidste 8. min. blev et stort pres mod HFK målet. AAB smed alt frem i et sidste forsøg på at komme tilbage i kampen. I sidste minut bliver en AAB spiller nedlagt i feltet og der dømmes helt korrekt straffe. Desværre for AAB så bliver straffesparket brændt og kort efter fløjtes kampen af til stor jubel for trænerteamet, spillere og medrejsende tilskuere fra Haderslev.

Tak til dommertrioen for en godt dømt kamp hvor pigerne fik lov til at gå til makronerne ?

Tak til AAB trænerteam, spillere og med medrejsende fans for en god kamp og en fed stemning på tilskuerpladserne.

HFK U13 piger Pokalmester 2018