Sofie Bredgaard scorede hattrick i B93-storsejr

0
1963

U17-landsholdsspiller Sofie Bredgaard fra B93 fik for alvor vist søndag eftermiddag, at hun er farlig foran mål. Med 3 mål i holdets anden U18-DM sikrede hun B93 en sejr på 1-5 over IF Lyseng og sæsonens første sejr. Samme eftermiddag fik Fortuna Hjørring en god start på sæsonen i deres første kamp med en 2-0 sejr over Vildbjerg SF.

Af Andrea Signe Trolle

Søndag eftermiddag stod på tre gode kampe i den bedste rækker for piger under 18 år. Her var spillerne fra B93 taget en tur til Jylland for at spille mod Lyseng og det endte med at blive en god tur for Københavnerne, der kunne tage hjem igen med sæsonens første sejr.

Det var også gæsterne, der kom bedste fra start, da Cecilie Nielsen scorede til 0-1 efter lidt over en halv times spil og senere i det 68’ minut scorede Freja Røssel Nielsen til 0-2. Herefter fik Sofie Bruun Bredgaard fra B93 for alvor strammet støvlerne og vist, hvorfor hun er U17-landsholdsspiller. På under 20 minutter scorede den talentfulde angriber 3 mål og det førte til slutstillingen 1-5.

En af rundens store overraskelser blev, at Fortuna Hjørring slog sidste sæsons 2’er, Vildbjerg SF, med 2-0 efter mål af Rebekka Frederiksen og Signe Timmermann Clausen. Søndag eftermiddag fik også FC Thy Piger – Skyum sin første sejr, da nordjyderne slog BSF 1-4.