Fortuna-assistenttræner tror på sejr over Fiorentina

0
1021

Efter et nederlag i Italien til Fiorentina, skal Fortuna Hjørring som minimum skal have en sejr på 3-0 på onsdag for at gå videre i Champions League. Men på trods af det svære udgangspunkt, så er der optimisme i Hjørring-lejren forud for onsdagens returopgør. Assistenttræner Peter Enevoldsen fortæller, at han glæder sig til kampen og håber på stor opbakning på stadion.

Af Andrea Signe Trolle

Hvis Fortuna videre i UEFA Womens Champions League 2018-19, så skal det danske tophold være klar fra start ved returopgøret Nordjylland. Onsdag aften er det sidste udkald på Nord Energi Arena i Hjørring, hvor kravet er en sejr på mindst 3-0 over italienske Fiorentina for at Fortuna Hjørring går videre i turneringen.

Fortuna Hjørring tabte den 12. september 2-0 i de to klubbers første opgør i Firenze og derfor har holdet et svært udgangspunkt forud for onsdagens kamp. Men på trods af det svære udgangspunkt, så fastholder Hjørring-spillerne og deres trænere fortsat optimismen:

”Vi ved, at vi kan spille bedre end vi gjorde for 14 dage siden i Italien, og derfor tror vi selvfølgelig stadig på, at vi kan gå videre på onsdag. Vi skal ud og forsøge at score et hurtigt mål og dermed holde kampen i live. Fiorentina har nogle hurtige spillere oppe foran, og vi skal passe på deres omstillinger og så skal vi forsøge at undgå, at de scorer i kampen,” siger assistenttræner Peter Enevoldsen i en pressemeddelelse på Fortuna Hjørrings hjemmeside.

Men selvom det uden tvivl er en svær udfordring Fortuna Hjørring står over for, så glæder assistenttræneren og resten af holdet sig meget til opgøret:

”Vi glæder os til kampen og håber, at mange folk kommer på stadion for at bakke pigerne op. Der er tradition for, at Fortuna samler mange tilskuere til sine hjemmekampe i Champions League og onsdagen skal nødig blive en undtagelse. Adskillige ting er stablet på benene, for at gøre kampaftenen ekstra festlig og så skulle det jo gerne munde ud i en tilstrækkelig stor sejr,” fortæller Peter Enevoldsen.

Kampen spilles onsdag aften på Nord Energi Arena i Hjørring og der er kampstart kl. 19.