HB Køge Pigefodbold ansætter dygtig talentudvikler som ny seniortræner

0
2984

Ny cheftræner – Jano Nissen – skal prøve kræfter med Øst-rækken i 2019, og der tilbydes derfor åbne træninger d. 3. og d. 6. december 2018.

Af HB Køge Pigefodbold (Søren Østergaard)

Klubnyt

HB Køge Pigefodbolds dameseniorhold, som i foråret 2019 skal prøve kræfter med Øst-rækken, har ansat Jano Nissen som ny cheftræner.

Jano kommer fra en stilling som cheftræner for U16 i B93, hvor han også har været assistent for damesenior, da de kvalificerede sig til KvalifikationsLigaen.

Sportschef Anni Hansen siger i forbindelse med ansættelsen: Vi har været på udkig efter en dygtig talentudvikler, som også har erfaring med seniorfodbold på divisionsniveau og er kendt for en god mandskabsbehandling, så vi er rigtig glade for at vi har kunne lave en aftale med Jano, som opfylder alle tre kriterier.

Det har ikke været nogen helt nem beslutning

I forbindelse med skiftet udtaler Jano Nissen: Det har på ingen måde været nogen nem beslutning af forlade B93, som har et fantastisk spændende talentmiljø, som jeg har lært meget af at være en del af. Og det at skulle sige farvel til en gruppe dedikerede spillere, som jeg har fulgtes med igennem, har på ingen måde været nogen enkelt beslutning.

Omvendt glæder jeg mig til at være med til at udvikle et spændende projekt, der er ambitiøst på pigefodboldens vegne, og som har som målsætning at spille på øverste niveau inden for en ikke alt for fjern fremtid.

Åbne træninger d. 3. og d. 6. december 2018

Jano Nissens første opgaver for HB Køge Pigefodbold bliver at stå for et par åbne træninger hhv. d. 3 og d. 6. december på Herfølge Stadion.

Spillere, der er interesserede i at være med til disse træninger og høre mere om HB Køge Pigefodbold samt planerne for fremtiden, er velkomne til at kontakte Jano pr. tlf.: 2692 1542 eller via mail: jano.nissen@hbkoegepigefodbold.dk