Pernille Harder kåret til verdens bedste: “Jeg kan blive endnu bedre”

0
2635
Pernille Harder. Foto: UEFA

Mandag blev Pernille Harder nummer to i konkurrencen om Ballon d’Or Feminine, den franske fodboldpris, som gives til verdens bedste kvindelige fodboldspiller. Men nu kan den danske landsholdsanfører alligevel kalde sig verdens bedste. Et dommerpanel på 72 trænere, spillere og fodboldjournalister har nemlig i den engelske avis The Guardian kåret Pernille til verdens bedste 2018.

Du kan se en video fra The Guardian med Pernille her:

30 ud af de 72 jurymedlemmer har Pernille Harder som nummer etm hvilket har givet hende 201 point i konkurrencen. Pernille vinder dermed foran Sam Kerr på 2. pladsen og norske Ada Hegerberg, der vandt Ballon d’Or, på 3. pladsen.

Pernille Harder har haft en forrygende sæson med tysk mesterskab og pokaltitel med sin klub Wolfburg og en finaleplads i Champions Leaugue. Og den fornemme hæder giver hende motivation til endnu mere:

“Det viser, at jeg gør det rigtige på fodboldbanen, og at jeg skal fortsætte med det, samtidig med at jeg skal bygge på og gøre ting endnu bedre, så jeg kan blive endnu bedre,” siger hun til DR Sporten.

“Det viser, at jeg gør det rigtige på fodboldbanen, og at jeg skal fortsætte med det, samtidig med at jeg skal bygge på og gøre ting endnu bedre”

Pernille Harder til DR Sporten

Pernille Harder: Jeg er utrolig stolt

Hun er utrolig stolt af prisen:

“Det er dem, der kender gamet allerbedst. Trænere, spillere og journalister. Så det er en stor anerkendelse at få sådan en pris, og blive nummer et på sådan en fin liste. Det viser bare, at det jeg har gjort, og al den energi jeg har lagt i det, har udmøntet sig, og det gør mig utrolig stolt,” siger Pernille Harder til DR.

26-årige Pernille Harder blev tidligere i år kåret til UEFA Womens Player of The Year, dvs. Europas bedste i 2018.

To andre danskere er med The Guardians top 100-liste: Nadia Nadim er nummer 34, og Sanne Troelsgård er nummer 77.

The Guardians Top 10
Pernille Harder – Wolfsburg
Sam Kerr – Perth Glory
Ada Hegerberg – Olympique Lyon
Lucy Bronze – Olympique Lyon
Eugénie Le Sommer – Olympique Lyon
Amandine Henry – Olympique Lyon
Alex Morgan – Orlando Pride
Wendie Renard – Olympique Lyon
Lieke Martens – FC Barcelona
Megan Rapinoe – Seattle Reign