Fælles pigetræning er en stor succes i Orient fodbold

0
3686
Orients pigesetup består lige nu af 26 piger i alderen 6-10 år.

26 piger i U6-U10 samles hver uge til fælles træning i Orient fodbold i Rødovre

Siden 2015 har Orient Fodbold i Rødovre lavet en fælles, ugentlig træning for alle piger i årgangene U6-U10, og det har været en kæmpe succes. Lige nu deltager 26 piger i alderen 6-10 år i den fælles træning. De andre ugentlige træninger forløber sammen med drengene af samme årgang som pigerne selv.

“Pigesetuppet har været en kæmpe succes. Klubben fanger byens piger, og deres interesse for fodbold i et udviklende og hyggeligt fodboldmiljø. De samlede træninger giver alle piger mulighed for et træningsmiljø som følger DBUs holdninger om et træningstilbud 25-50-25,” fortæller Charlotte Strømlund fra Orient.

Som noget nyt er fem af klubbens U15 piger trådt til som hjælpetrænere i pigesetuppet, hvilket har været en stor succes for både små og store piger.

“Udover fodboldtræningerne samles pigerne flere gange om året til social hygge, som ligger et godt fundament for et godt sammenhold på tværs af holdene,” fortæller Charlotte Strømlund

Orient fodbold står klar til at modtage endnu flere piger, så bor du i Rødovre eller omegn, er du velkommen til at kigge forbi.

Du kan høre nærmere om pigesetuppet i Orient Fodbold her.