BSF U18 DM tager til Dallas

0
2828

Fed tur i vente for BSF U18-DM

BSF har en tradition for at tage til USA i påskeferien for at deltage i et stort international stævne. Den 10. April tager vi en tur til Dallas for at deltage i Dallas International Girls Cup. Vi skal være afsted i 14 dage, hvor vi skal bla. skal træne, spille en turnering og generelt bare opleve den amerikanske kultur. Vi skal både bo på hotel og hos amerikanske værtsfamilier hvor vi bor 2 og 2 sammen. Det bliver vildt spændende at se hvordan deres dagligdag fungerer og hvilke traditioner de har. Turen byder også på shopping, sightseeing, afslapning og socialt samvær.

Sidste år var en stor success blandt pigerne med masser af oplevelser og minder, men i år er der kun et par stykker som gentager succesen. Vi har i løbet af sæsonen fået en masse nye ansigter i truppen og nogle er flyttet, så det bliver utrolig fedt at lære hinanden endnu bedre at kende gennem den kommende tur. Vi glæder os super meget.

Sidste år spillede vi i turneringen mod et afrikansk hold og nogle forskellige amerikanske hold, hvilket var meget spændende og lærerigt. Udover at den stod på fodbold, var der også tid til at slappe af ved poolen, shoppe og opleve Dallas. Vi var blandt andet ude og se en NBA kamp, på John.F.Kennedy museum og på Dallas Cowboys stadium “AT&T Stadium”.

Vi glæder os utrolig meget til turen og er ved at gøre os klar til at tage over i varmen.

Har du lyst til at tage et lille smugkig fra turen sidste år, så se videoen på linket herunder.

Har du lyst til at støtte en sportsligt vigtig og fed tur, som skaber udvikling for os piger, sammenhold og kæmpe store oplevelser for vores hold, så tryk på nedenstående link:

https://sponsor.me/BSFU18DM

På billedet fra sidste år ses BSF sammen med Dallas Texans Soccer Club , som var værtsfamilier for os sidste år.