Nanna Christiansen er kåret som Årets 3F-liga Spiller

0
2040

Lørdag aften er der blevet afholdt Dansk Fodbold Award, hvor blandt andet prisen som Årets 3F-liga spiller blev uddelt. Prisen gik til den vigtige Brøndby spiller Nanna Christiansen, der vandt prisen i et skarpt felt med andre store danske talenter.

Af Andrea Signe Trolle

Hvem er årets spiller i 3F-ligaen?  

Det fik vi svar på lørdag aften, hvor der blev afholdt Dansk Fodbold Award og adskillige priser blev uddelt. Blandt dem var prisen som Årets 3F-liga spiller og her var et skarpt felt blandt de nominerede.

Titlen gik til den vigtige Brøndby-spiller Nanna Christiansen, der vandt prisen foran Karen Holmgaard fra Fortuna Hjørring og holdkammeraterne Rikke Sevecke og Nicoline Sørensen. Følgende ord fik Nanna Christiansen med på vejen:

”Prisen som Årets 3F-Liga Spiller går til en spiller, som har gjort noget særligt og har gjort sig særligt bemærket i løbet af kalenderåret i landets bedste kvinderække,” sagde sportsjournalist Arnela Momimovic, der fik æren af at overrække prisen.