Marta da Silva, Brasiliens rutinerede stjerne, er den mest scorende spiller nogensinde ved et verdensmesterskab. Hun har vundet flere personlige priser, og opnået topplaceringer på klubplan. Det har dog aldrig lykkedes hende at vinde et verdensmesterskab. Bliver det endelig hendes tur til VM i Frankrig?
Hun er blevet kåret til årets spiller af FIFA seks gange, hun har vundet den gyldne støvle, og hun holder rekorden med flest scorede mål i FIFA’s VM turnering for kvinder. Én gang har hun ført Brasilien til en andenplads ved et VM, hvilket er Brasiliens bedste placering indtil videre.
Marta da Silva, eller bare Marta som hun er mest kendt som, kommer ind til det ottende officielle verdensmesterskab for kvinder, som en af de mest erfarne spillere i hele slutrunden. Sommerens VM vil være fjerde gang hun er med.
Vores mål er at være klar til turneringen og kæmpe med om mesterskabet.”
Marta Da Silva’s udtalelse til ESPN
Hvis Brasilien skal stå øverst på podiet og løfte det eftertragtede trofæ, kan det godt være der skal en overraskelse til. Ifølge Marta, i et interview med ESPN tilbage i december, har Brasilien haft en svær forberedelse op i mod slutrunden.
Blandt andet blev deres træner Emily Lima skiftet ud efter kun 10 måneder med Brasiliens tidligere træner, Oswaldo Fumeiro Alvarez , bedre kendt som Vadão. Derudover har en del spillere døjet med skader som indtil videre har holdt dem ude af VM-forberedelserne.
Hvem skal lede Brasilien til guldet
Selvom en Marta i topform vil være et kæmpe plus for Brasilien, er hun dog ikke det eneste håb. Som hun også selv nævnte til ESPN, har Brasilien opkommende og nye spillere med stort potentiale.
En af de unge, opkommende spillere er Andressa Cavalari Machry. Hun spiller til dagligt for Portland Thorns i den amerikanske liga. Den 23-årige midtbanespiller var med til både VM i 2015 og OL i 2016, hvor hun var en fast del af holdet.
Aline Reis, en 30-årig målmand, er en af de nye spillere, som kan komme med til VM for første gang nogensinde. Efter en pause fra fodbolden på fire år, besluttede Reis at vende tilbage. Hun ville opnå sin drøm om at komme på landsholdet.
Brasiliens chance for at vinde VM
Kigger man på bookmakernes odds frem mod VM skal Brasilien overraske, hvis det er dem der skal rejse hjem med guldet om halsen. På FIFA`s verdensrangliste er de rangeret som nummer 10, og hos bookmakerne kan man få pengene op til 19 gange igen, hvis man spiller på Brasilien som verdensmestre.
Marta forsikrer dog stadig, at selvom Brasilien har haft nogle svære forberedelser og ikke er bookmakernes favorit, vil de stadig kæmpe med om mesterskabet. Til ESPN udtalte hun blandt andet;
”Vores mål er at være klar til turneringen og kæmpe med om mesterskabet. Vi ved det bliver meget svært fordi de andre landshold bliver bedre og bedre til hver turnering”