Stort nederlag til Mariann Gajhede og Linköpings FC

0
884
Mariann Gajhede. Foto: www.erikastrom.se
Mariann Gajhede. Foto: www.erikastrom.se

Svenske Linköpings FC, som har danske Mariann Gajhede Knudsen på holdet, røg ind i et heftigt uvejr i Damallsvenskan tirsdag aften. Linköpings FC vil spille med om det svenske mesterskab, men tirsdag var der ikke meget mesterskabsspil over holdet, som tabte hele 6-0 ude over et sprudlende Kopparbergs/Göteborg FC.

Göteborg kom foran allerede efter fire minutter, og inden første halvleg overstået, førte hjemmeholdet med 4-0.

Med nederlaget har Linköpings FC kun fået et enkelt point i maj, og holdet indtager nu en beskeden 9. plads i kampen om det svenske mesterskab.

Damallsvenskan føres af storholdet Tyresö FF, som har den brasilianske superstjerne Marta da Silva på holdet. Tyresö FF har 15 point – det samme som de forsvarende mestre LdB FC Malmö og oprykkerne fra Vittsjö GIK.

Hverken Tyresö eller Malmö imponerede i denne runde af Damallsvenskan. Tyresö tabte ude til Kristiansstad med Johanne Rasmussen på holdet, og Malmö, som havde Katrine Veje med i startopstillingen, tabte 2-0 til AIK Stockholm.