Karen Holmgaard: Fuldt fortjent vi vinder pokalen

0
2366
Julie Tavlo, der her ses i en pokalfinale for Brøndby, fortæller i DR-dokumentaren, hvordan landsholdets testsystem med fokus på spillernes vægt var med til at give hende og andre spillere psykiske problemer. Foto: Steen Trolle

Fortuna Hjørring vandt lørdag sin 9. pokaltitel. Fortunas 1-0 sejr over Brøndby kom i hus på et oplæg af Karen Holmgaard, der synes at sejren var fuldt fortjent

Med en scoring i det 62. minut vandt Fortuna Hjørring lørdag kvindernes pokalfinale med 1-0 over Brøndby på Brøndby Stadion. Målscorer var Janelle Cordia, som sendte en pasning fra Karen Holmgaard i nettet tæt foran mål. Bagefter var Karen Holmgaard ikke i tvivl: Det var fuldt fortjent at Fortuna vandt:

”Det her er fantastisk, og jeg er bare megaglad på holdets vegne. Det er anden gang på en uge at vi vinder over Brøndby, selv om der ikke er rigtig er nogen i fodboldverden, der tror på os i øjeblikket. Men vi kæmper bare til det sidste, og jeg synes vi i dag viser, at vi er det bedste hold,” sagde Karen Holmgaard til FODBOLD FOR PIGER.

1-0 til Fortuna Hjørring. Foto: Steen Trolle

To sejre over Brøndby på en uge

Fortuna slog Brøndby med 2-1 i den sidste turneringskamp for en uge siden, hvor Brøndby havde sikret sig DM-guldet i forvejen. Dagens Fortuna-præstation var dog langt bedre end den første, mente Karen Holmgaard.

”Jeg synes vi viser klasse i dag. Vi er meget bedre end i sidste weekend. Vi spiller meget bedre sammen, rammer hinanden og viser tålmodighed i stedet for bare at losse den fremad. Så jeg synes det er fuldt fortjent, at vi vinder,” sagde Karen Holmgaard.

Pokalfinalen var tæt og hårdt spillet. Der blev uddelt adskillige gule kort, og to gange hev dommer Frida Mia Klarskov Nielsen det røde kort frem. Første gang var i 1. halvleg, hvor Brøndbys Kamilla Karlsen blev vist ud efter sit andet gule kort. Anden gang var i 2. halvleg, hvor Fortunas Laila Himle fik sit andet gule kort.

Fortuna Hjørring jubler efter at have sikret sig sin 9. pokaltitel. Foto: Steen Trolle

“Vi kæmper sgu for det”

”Jeg begynder ikke at tvivle på det, selv om vi får vist én ud. Men jeg kigger op på uret, og ser, at der er 15-20 minutter igen og tænker ’det bliver hårdt, det her’. Men vi kæmper sgu’ for det’”.

Hvis du skal se tilbage på hele sæsonen, nu hvor I har vundet pokalen, men ikke vundet DM, hvordan har jeres sæson så været?

”Det har været en blandet sæson. Vi har ikke tabt mod Brøndby, men vi har dummet os i nogle andre kampe, så det er gået lidt op og ned. Vi havde som mål at vinde mesterskabet, det lykkedes ikke, men så er det jo fint, at vi kan tage pokalen i stedet,” siger Karen Holmgaard.

“Vores mål var at vinde mesterskabet. Det lykkedes ikke, men så er det jo fint, at vi kan vinde pokalen,” siger Karen Holmgaard.

Pokalsejren kom i hus foran et rekordstort publikum. Hele 4157 tilskuere så med på Brøndby Stadion.

Det var anden gang på to dage, at Brøndby tabte en pokalfinale. Fredag tabte Brøndby herrernes pokalfinale i Parken til FC Midtjylland efter straffesparkskonkurrence.