Sejr over BSF sender oprykkerne til tops i Gjensidige Kvindeliga
Stillingen er på få dage vendt på hovedet for Farum BK / FC Nordsjælland i Kvindeligaen. Fredag fik holdet tildelt tre point, da Brøndby blev taberdømt efter brug af en ulovlig spiller i åbningssejren over FC Nordsjælland, lørdag fik FCN et point efter uafgjort mod Fortuna Hjørring, og onsdag aften blev det så til den første rigtige sejr, da holdet på udebane slog BSF 1-0.
Dermed er Farum BK / FC Nordsjælland nu på 1. pladsen med syv point, mens Koldingq, Brøndby og Fortuna Hjørring indtager de næste pladser
Simone Andersen stod for kampens enlige scoring, som faldt i 1. halvleg. Florentina Olar sendte et præcist indlæg ind over, som Simone Andersen med et velplaceret hovedstød sendte videre ind bag BSFs keeper Naja Barenscheer.
I følge Frederiksborg Amts Avis startede FCN bedst, men tempoet sev ud af gæsterne i løbet af 1. halvleg. I 2. halvleg var FCN igen bedst i starten, men BSF fik spillet sig tilbage, og mod slutningen af kampen lagde hjemmeholdet et massivt tryk på FC Nordsjælland. Bedst illustreret ved, at BSF til sidst fik to hjørnespark, hvor samtlige spillere stod inde i FC Nordsjællands felt.
Begge hold blev undervejs ramt af skader. Målscorer Simone Andersen måtte lade sig udskifte efter 63 minutter, og BSFs stærkeste offensive kort, Lærke Tingleff Søndergaard, måtte udgå efter 25 minutter.
FODBOLD FOR PIGERs Astrid Trolle fulgte kampen i Ballerup Idrætspark til kampen og har taget disse billeder: