Så er der sat navne på 18 spillere, som skal slås for de danske farver ved U17-EM i Schweiz 26.-29. juni. Landstræner Anders Damgaard offentliggjorde tidligere på dagen EM-truppen, og den består af stort set de samme spillere, som for en måned siden sikrede EM-kvalifikationen ved en firenationers turnering i Danmark.
EM i Schweiz består af to kampe. Først gælder det semifinalen tirsdag den 26. juni, hvor Danmark møder Tyskland. Derefter spilles en finalerunde den 29. juni, hvor det gælder kampene om guld og bronze.
Tyskland er forsvarende europamester, så semifinalen ligner en stor udfordring. Men tyskerne har vist sårbarhed:
”Da det nuværende U17-landshold spillede Nordic Cup som U16-landshold, blev vi nummer fire og tyskerne blev nummer syv, så alt kan lade sig gøre,” sagde landstræner Anders Damgaard til FODBOLD FOR PIGER, da EM-kvalifikationen var i hus.
Og der er flere gode grunde til at gå efter en sejr. Foruden muligheden for at spille finale og for at blive europamester, så er de to hold, der kommer i finalen, kvalificeret til VM i Aserbadjan, der spilles 22. september til 13. oktober.
TRUPPEN TIL U17 EM:
- Laura Marie Larsen, Brøndby IF
- Kristina Andersen, Brøndby IF
- Amalie Thestrup, Brøndby IF
- Emilie Brøndum-Jensen, BSF
- Isabel Nederby, BSF
- Maja Kildemoes, Næsby Boldklub
- Kamilla Ø. Jensen, Næsby Boldklub
- Anna Fisker, Fortuna Hjørring
- Laura Joest Jakobsen, Fortuna Hjørring
- Ida Karstoft, Thisted FC
- Frederikke Thøgersen, Thisted FC
- Christina Beck, KoldingQ
- Mille Poulsen, IK Skovbakken
- Matilde Frausing Christiansen, Horsens SIK
- Sarah Dyrehauge Hansen, Vejle BK