God start på fredags fællestræning i FA 2000

0
1834

Mere end 50 piger fra U11 til U16 mødte fredag eftermiddag op til FA 2000’s pigeafdelings fællestræning. Et nyt initiativ fra vores pigekonsulent Vinnie Baun. Formålet er at matche pigerne på deres respektive niveauer, men også at styrke relationerne på tværs af årgange, så det bliver nemmere at træne op/ned samt hjælpe hinanden til kampe, når der er brug for det.

Under kyndig vejledning af Vinnie, gav pigerne og trænerne den gas på banerne på de forskellige stationer.

Afslutningsvis blev der fulgt op på dagens træning med pigerne – det var god træning, godt og sjovt at spille sammen med andre piger fra de andre hold – en god start, vi ses næste fredag!

Er du også vild med fodbold, og har du lyst til at være med i FA 2000’s pigeafdeling, har vi plads på flere hold. Vi er seriøse med fokus på resultater og det sociale. Vi er til mange stævner og vi elsker fodbold. Kontakt pigekonsulent Vinnie Baun på telefon 20163113.