FC Nordsjællands kvinder var bagud mod Herlufsholms 1. divisionskvinder fra 1. division i sidste uges runde 2 af Sydbankpokalen. Men det endte med et snævert nederlag. Her kan du se billeder fra kampen, som sendte FCN videre til tredje runde
Fotos: Foto Hansen
Herlufsholms 1. divisionskvinder var i sidste uge tæt på at levere en pæn overraskelse i Sydbank Pokalen, da holdet hjemme tog imod Kvindeligaens førerhold Farum BK / FC Nordsjælland.
Gæsterne kom foran allerede efter 12 minutter på et mål af Amalie Vangsgaard, men bare tre minutter senere fik hjemmeholdets Ida Davidsen udlignet, og 20 minutter inde i 2. halvleg begyndte det at dufte af pokaloverraskelse, da Majken Sylvest Nørregaard gjorde det til 2-1.
Den stilling holdt dog kun syv minutter. Så fik Camilla Kur Larsen udlignet og bare to minutter senere gjorde Simone Andersen det til 2-3, og dermed var FC Nordsjælland klar til næste runde.
Her møder holdet Fredensborg BI, der pt. er nummer to i Kvindeserie Øst.
De øvrige kampe i næste runde er disse:
TIRSDAG DEN 24. SEPTEMBER
Østerbro IF-BSF Kunst, Fælledparken
ONSDAG DEN 23. OKTOBER:
Vinder af Østerbro IF / BSF-Sundby Bk.
HB Køge Pigefodbold-Odense Q
Fredensborg BI-Farum BK
B. 93-Brøndby
Vejle Boldklub-Fortuna Hjørring
Støvring IF-FC Thy – ThistedQ
Varde IF-VSK Aarhus
Vildbjerg-KoldingQ