Topkamp, kampen om fjerdepladsen og duellen i bunden

0
1104
Odense Q, der her jubler efter en scoring mod Fortuna Hjørring, møder på lørdagd BSF på udebane. Foto: Iver Tidemand

12. spillerunde bliver en tæt kamp om placeringerne i ligaen. Med tre runder igen spidser det til for både topholdene og de hold der kæmper om top-6.

Af: Kvindeliga.dk

Weekenden byder på 12. spillerunde i Gjensidige Kvindeliga. Kun tre spillerunder er tilbage dette efterår, så det spidser i den grad til for de hold der kæmper om top-6.  Kun fire point adskiller de fire pladser fra 4.-7. pladsen, en direkte duel om fjerdepladsen finder sted i Thisted. De to hold udenfor top-6 skal spille Kvalifikationsliga til foråret og bliver altså ikke en del det fornemmeste selskab. Fortuna Hjørring kan bevare 1. pladsen, mens en anden meget interessant topduel finder sted i Farum.

SUPERMATCH

FORTUNA HJØRRING – VSK AARHUS

LØRDAG 26. OKTOBER KL. 15.00

Ligaens nye førerhold inviterer på SuperMatch hjemme i Nord Energi Arena, når VSK Aarhus lørdag kommer på besøg. Fortuna Hjørring er midt i et hårdt program, hvor byder på pokalkamp og næste uge byder på returkamp i Champions League. Fokus rettes imod weekenden opgør i ligaens og kampen for at fastholde 1. pladsen.

“Selvfølgelig er vigtigt for os at have positionen, som ligaens førerhold. Tabellen er enormt tæt og vi er nødt til at arbejde hårdt og være fokuserede på hver enkelt opgave. Vi vil ikke sætte os tilbage og slappe af, vi skal kæmpe hårdt for vores point. For mig er det vigtigt at holdet kun ser frem imod den næste opgave, det er den eneste der betyder noget.

Vi er klar på lørdag, motiverede, restituerede og fulde af energi. Vi bruger denne uge på at restituere. Så jeg ved, at spillerne kommer ud fuldstændig klar på lørdag både fysisk og mentalt. Det er vores sidste hjemmekamp denne sæson, det betyder uden tvivl noget specielt, så alle kan forvente vi kommer med alt vi har,” siger Carrie Kveton, cheftræner Fortuna Hjørring.

FC NORDSJÆLLAND – BRØNDBY

LØRDAG 26. OKTOBER KL. 13.00

Begge hold har holdt sig pænt fast i top-3, de smed begge overraskende point i sidste spillerunde og lod rivalerne fra Fortuna Hjørring kæmpe sig op på ligaens 1. plads.

Første opgør mellem de to hold, endte med en skrivebordsejr til oprykkerne fra FC Nordsjælland. Gæsterne fra Brøndby går indtil opgøret i Farum med to noget uvante nederlag i bagagen, mens hjemmeholdet også kommer med et nederlag til Kolding i bagagen.

Der er topkamp i Right to Dream Park og det handler om tre særdeles vigtige point. Vil Brøndby finde genrejsning i Farum eller vil FC Nordsjælland tage en hjemmesejr?

BSF – ODENSEQ

LØRDAG 26. OKTOBER KL. 13.00

Ligaens absolutte bundhold BSF, tager imod OdenseQ, der også ligger under den famøse streg op til top-6. Begge hold led i sidste runde store nederlag og har brug for alle de point der spilles om i de sidste tre runder. OdenseQ kan med en sejr krybe sig tilbage i top-6, hvis VSK Aarhus smider point i Hjørring. Første opgør mellem de to mandskaber vandt OdenseQ 3-0 hjemme i Marienlystcentret.

FC THY-THISTEDQ – KOLDING Q

LØRDAG 26. OKTOBER KL. 15.00

Kampen om fjerdepladsen finder sted i Sparekassen Thy Arena. Begge mandskaber har 14 point på kontoen og de deler fjerdepladsen i ligaen. Kun fire point skiller fjerde – syvende pladsen i ligaen, så en sejr i Thisted vil absolut lune på begge hold i kampen om top-6 i foråret. Første opgør vandt Kolding Q 2-1 hjemme i Kolding, om de kan tage tre point med hjem til Sønderjylland, vil tiden vise lørdag eftermiddag.

Husk at du kan se alle kampene live på kvindeliga.dk her