U18 DM: Asii Berthelsen scorer fire gange i Fortuna-storsejr

0
4590
Forunas Asii Berthelsen har nu scoret 11 gange i denne sæson for Fortuna Hjørring. Foto: Fortuna Hjørring

Asii Berthelsen sprudlede, da Fortuna Hjørring søndag vandt 5-0 over Vildbjerg. Med de fire scoringer har Asii’s nu scoret 11 mål i denne sæson

Fortuna Hjørring har sat sig sikkert på 1. pladsen i U18 DM-ligaen og det samme har holdets topscorer Asii Berthelsen.

Søndag vandt Fortuna 5-0 hjemme over Vildbjerg, og fire af målene blev scoret af Asii Berthelsen. Hun scorede to gange i 1. halvleg og to gange mod slutningen. Målet til 3-0 blev sat ind af Camilla Rishøj Carlsen .

I sidste weekend scorede Asii to gange. Dermed er hun oppe på 11 mål i denne sæson, hvilket gør hende til ligaens suveræne topscorer.

Nummer to på listen er KoldingQs Sarah Katrine Thygesen, der har scoret otte mål.

Med sejren er Fortuna nu på 24 point – fire point foran KoldingQ, der lørdag fik en 1-2 sejr ude over FC Thy Piger – Skyum.

Brøndby er på 3. pladsen med 16 point. Brøndby var lørdag på besøg hos FC Nordsjælland og kom foran efter bare 12 minutter på et mål at Rebeka Winther. Men 12 minutter senere fik Anna Sejr Aagaard udlignet for hjemmeholdet, og den stilling holdt resten af kampen.

I bunden af ligaen fik Viborg Q langt lidt afstand med sæsonens anden sejr. Det skete, da Viborg hjemme vandt hele 5-1 over AaB, som fortsat ligger i bunden med et point.

I de øvrige kampe vandt Team OdenseQ 1-4 ude over IF Lyseng, mens Silkeborg og Varde spillede 11.

Stillingen i U18 DM-ligaen: