Det er gået stærkt for Martha Langskov Nielsen, der i sommer skiftede tilværelsen på Bornholm ud, med livet som elitefodboldspiller på KIES og i B93. Her fortæller hun lidt om tilværelsen som elitespiller.
Af: Københavns Idrætsefterskole – KIES
Du går på efterskole på KIES. Kan du fortælle hvorfor du har valgt det?
Jeg har valgt at tage på efterskole, fordi jeg jo kommer fra Bornholm og jeg gerne vil noget med min fodbold og det kan man ikke rigtigt på Bornholm. Og så tænkte jeg efterskole var den bedste ide, da det er alt for tidligt at rejse over for at bo alene.
Du kommer jo fra Bornholm, kan du beskrive hvordan overgangen fra det og så til B93 har været?
Jeg vil sige at overgangen har været forholdsvis nem. Selvfølgelig har jeg skulle vænne mig til at jeg har haft meget mere træning end jeg havde på Bornholm. Niveauet er også steget hvilket jeg kun er glad for. Men holdet var nyt så det var let at komme ind på det. Men det der har været sværest har været de 20 minutter i tog, normalt har det taget 3 min på cykel.
Selvom alle ikke har samme niveau på træningsbanen, udvikler alle sig alligevel og træningen er stadigvæk god.
Kan du fortælle lidt om træningerne på KIES?
Træningerne på KIES er forskellige fra uge til uge. Men over hele ugen bliver der altid lagt et tema for hvad vi træner i løbet af ugen. Men ellers så har vi 4 træningspas om ugen. 1 i styrke 2 på banen og et “let” træningspas. Det lette trænings pas, kan være et foredrag, se video fra kampe, eller teknisk træning. Det er forskelligt. Selvom alle ikke har samme niveau på træningsbanen, udvikler alle sig alligevel og træningen er stadigvæk god. Styrkepasset bruges forskelligt også. Nogle foamroller hvis de har spillet kamp i weekenden, andre laver stabilitetstræning, mens andre laver et rigtigt styrkeprogram. Hvis vi kke har et styrke program fra klubben kan vores linjetrænere godt skaffe et til os.
Du har spillet en del for U18DM holdet og scorede i weekenden dit første mål, samt spillede fuld tid. Fortæl om den oplevelse?
Det var klart en af de fedeste og hårdeste oplevelser jeg har haft inden for fodbold. Jeg har ikke prøvet at spille fuld tid for U18 før, så det var en god oplevelse i sig selv. At det så var mod Brøndby og at jeg scorede i sidste minut er noget helt for sig selv.
Hvad er dit næste mål på kort sigt?
På kort sigt er det at kunne blive ved med at spille med i U18DM kampene.
Hvad drømmer du om på længere sigt, og hvad skal der til for at nå dine mål?
På længere sigt drømmer jeg om og blive en fast del af U18DM truppen, og blive ved med at udvikle mig som fodboldspiller. Og hvis muligheden kom, er ungdomslandsholdet også stor drøm.
Vil du vide mere om KIES kan du følge os her
Hjemmeside: http://kies.dk
Instagram: @kieslivet & @kiesfodboldpiger