Lørdag byder på bundopgør i U18 pigernes bedste række, DM-ligaen. Det er ligaens nummer 13, AaB, der på hjemmebane tager imod ligaens nummer 12, B93.
Af Charlotte Stentebjerg
Lørdag spiller AaB mod B93. En kamp, der er vigtig for begge hold. Holdende har været gennem stor modstand i efteråret, hvor AaB lige nu ligger sidst i ligaen med et enkelt point efter otte kampe og B93 med to point efter ti kampe.
AaB har ikke fået point, siden de spillede mod FC Thy Piger – Skyum i årets anden runde i august. Men selvom AaB ikke har haft stor succes i første halvdel af turneringen, ser AaB’s U18 DM-cheftræner, Finn Christensen, ikke holdets resultater som en fiasko. Han mener i stedet, at holdet i denne sæson har fokus på noget andet.
”Vi har haft fokus på noget andet. Bl.a. har vi haft mange U16-spillere, der er rykket op i år, måske en anelse for tidligt, de har lige skulle have erfaringen og lære at spille med og mod de ældre. Selvfølgelig havde jeg håbet på mere end ét point på nuværende tidpunkt, det er klart, men som sagt, lægger vi fokus et andet sted i denne sæson.”
Finn Christensen forventer heller ikke, at lørdagskampen bliver nem.
”B93 er altid et velspillende hold, og de har sikkert noget selvtillid efter de spillede uafgjort mod Brøndby i sidste uge.”
Hvis B93 vinder kampen, har de mulighed for at rykke op på 10. pladsen. AaB vil overhale B93, hvis de vinder kampen lørdag, og er desuden to kampe bagud i turneringen i forhold til B93.
Kampen spilles lørdag kl. 14 på AaB’s Anlæg.
De øvrige kampe, der spilles i weekenden er:
Lørdag:
FC Nordsjælland – Vildbjerg
Viborg Q – IF Lyseng
Brøndby – Silkeborg IF Q
Varde – KoldingQ
Søndag:
Team Odense Q – FC Thy Piger – Skyum
Ligaens nuværende stilling: