Så er det afgjort: Det bliver Team Viborg, som må følge for længst nedrykningsdømte SønderjyskE ud af 3F Ligaen. De bliver i stedet erstattet af Skjold og B1913, der lørdag definitivt sikrede sig oprykning til landets bedste række.
Til det sidste var der spænding om den anden nedrykningsplads. Taastrup FC og Team Viborg kunne begge havne i fedtefadet, og de to hold mødtes søndag i en gyser i Taastrup, hvor Team Viborg kom på 1-0 og 2-2, hvilket ville have sikret jydernes overlevelse. Men i det 88. minut gjorde Taastrups Nanna Rewes det til 3-2 og sikrede dermed hjemmeholdet sig en ny sæson i 3F Ligaen.
I den næstbedste række vandt topholdene Skjold og B1913 begge deres kampe lørdag i 1, divisions slutspil. Skjold slog Varde med 3-1 og B1913 vandt 6-1 over Vejlby, og med to runder igen er begge hold er nu umulige at nå for Varde og Vejlby.