Svensk angrebsprofil skriver kontrakt med B.93

0
1496
Julia Welin er 19 år men har allerede 3 års erfaring fra den bedste og næstbedste række i Sverige. Foto: B.93

19-årige Julia Welin kommer til B.93’s kvalifikationsligakvinder med tre års erfaring fra den bedste og næstbedste række i Sverige. Den rutinerede forsvarsspiller Sofie Gedsted Thrige Andersen er også ny i B.93

B.93’s kvalifikationsligakvinder har forstærket sig med den 19-årige svenske offensivspiller Julia Welin, der kommer til Danmark med tre års erfaring fra den bedste og næstbedste svenske række i bagagen.

Julia Welin debutterede allerede som 16-årig for seniorkvinderne i IF Limhamn Bunkeflo (LB07). Her fik hun to års erfaring i Damallsvenskan, inden hun sidste år skiftede til Borgeby FK i den næstbedste række Elitettan, hvor hun har spillet 23 kampe og scoret 9 mål. Julia har desuden erfaring fra det svenske U17- og U19-landshold.

“Hun er kommet til B.93 med en skøn attitude og en ydmyg tilgang. Julia er dygtig teknisk, har stærke relationelle færdigheder og har et godt blik for spillet. Vi glæder os meget til, at hun bliver spillet helt ind på holdet,” siger sportschef Lars Møller i en pressemeddelelse.

Han fik en forsmag på hendes evner, da hun scorede 3 mål i B.93’s første træningskamp i år.

Julia Welins favoritposition er som 9’er, men hun kan dække alle offensive pladser.

“Jeg kan godt lide B.93’s spillestil, og er sikker på, at jeg kan blive en bedre spiller her. Så det var en nem beslutning at tegne kontrakt efter prøvetræning,” siger hun.

“Jeg har set nogle af holdets kampe i efteråret på video, og det ser sjovt ud, så det vil jeg gerne være med til og bidrage med mål og assists. Jeg håber virkelig, vi rykker op i Gjensidige Kvindeliga. Det bliver 10 sjove kvalifikationskampe i foråret, hvor jeg kan blive en bedre spiller. Det er som et eventyr at prøve noget nyt.”

Ny forsvarsspiller

B.93’s kvinder har også forstærket sig med den rutinerede forsvarsspiller Sofie Gedsted Thrige Andersen. Hun er en 23-årig midterforsvarer, der i 2019 spillede for 1. divisionsklubben Aarhus 1900 og tidligere i Team Viborg spillet har både U18 DM og i den daværende 3F Liga.

Thrige kan tilføre holdet rutine efter mange år på højt niveau.

Blandt hendes forcer at have overblik i forsvaret ved at læse spillet, og så bevarer hun roen i pressede situationer.

“Sofie er en fin forsvarsspiller, der skærper konkurrencen i midterforsvaret, og vi glæder os meget til at se hende udleve sit store potentiale i B.93, siger sportschef Lars Møller.

Julia Welin underskriver sin aftale med B.93.