Kom til PÅSKECAMP med Fodboldakademiet Mosaik

På Fodboldakademiet Mosaik fokuserer vi på den enkelte spillers udvikling, og vores ambition er fortsat at give flest mulige pigespillere de nødvendige redskaber, det kræver for at kunne begå sig bedst muligt både på og uden for banen.

Derfor inviterer Mosaik i samarbejde med Køge Boldklub og HB Køge Pige- & Kvindeelite pigespillere fra årgangene 2009-2006 til en tre-dages camp, hvor vi kombinerer fodbold, faglighed og kammeratskab. Til dette års camp udbyder vi blandt andet daglige træningssessioner med fokus på den enkelte spillers position(er).

 

 

 

 

Trænere med landsholds- og topligaerfaring

På campen vil pigerne blive trænet af HB Køge’s Kyra Carusa, Meilessah ”Mimi” Rangel, Kelsey Irwin og Arielle Schechtman, der henholdsvis spiller som angriber, midtbane, forsvarer og målmand for HB Køge’s Kvalligahold, og som alle har erfaring fra højeste niveau fra både landshold og klubfodbold i USA og Europa. Der er altså rig mulighed for at komme til at opleve tre dage sprængfyldt med international fodboldkultur, hvor du ud over at udvikle dig som fodboldspiller ligeledes får lov til at udvikle dine engelske sprogfærdigheder.

Mød bl.a amerikanske Kyra Carusa, der til daglig spiller i HB Køge samt er irsk landsholdsspiller.

  • HVOR – Køge Idrætspark
  • HVORNÅR – D. 4-6 april 2020 fra kl. 10.00 til kl. 15.00
  • HVEM – Piger fra årgang 2009 til årgang 2006
  • SPØRGSMÅL – Campleder David Lee Rigelsen, mbl. nr.: 2060 8364
  • LÆS MERE – Påskecamp i Køge