Samme 13 klubber får U18-DM-licens til 2020-2021-sæsonen

0
2133
Foto: Astrid Simone Trolle

13 klubber har fået licens til U18-DM-rækken for kvinder i sæsonen 2020/2021. Ballerup-Skovlunde Fodbold, VSK Aarhus og Dalum IF/Næsby BK har igen fået afslag

Det bliver de samme 13 klubber, som i næste sæson skal kæmpe om DM-guldet i landets bedste U18-række. DBU’s Kvinde-eliteudvalg har netop offentliggjort, hvilke klubber der får licens licens til U18-DM for kvinder i 2020/2021-sæsonen, og det er præcis samme klubber, som er med i denne sæson, nemlig disse:

Brøndby IF
B 93
FC Nordsjælland
FC Thy
Fortuna Hjørring
Kolding Q
Lyseng IF
Silkeborg IFQ
Team Odense Q
Team Viborg
Varde IF
Vildbjerg SF
AaB

Det betyder, at Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF), VSK Aarhus og Dalum IF/Næsby BK for andet år i træk får afslag på licens. Alle tre klubber havde søgt om licens, men alle tre har igen gået afslag.

DBU’s Kvindeeliteudvalg tildeler licens til klubberne efter en række krav:

  • Krav til det sportslige – herunder spillermateriale med primær vurdering på årgang 2003 og 2004. Sekundær på årgang 2005.
  • Klubben skal råde over spillere fra årgang 2003 til og med 2005, der aktuelt deltager i DBU`s U15 talenttræning samt på U-landshold.
  • Ikke-sportslige krav som kvaliteten af træningsfaciliteter, det administrative/ledelsesmæssige og det juridiske.