Cheftræner forventer sejr i ligaens anden tv-kamp

0
843
Anders Nim stopper som cheftræner i AGF.

I ligaens anden spillerunde viser SPORT LIVE opgøret imellem AGF og Fortuna Hjørring. De to jyske hold mødes i et brag af en kamp i Aarhus lørdag klokken 14.00

Af: Kvindeliga.dk

UGENS TV-KAMP: AGF – Fortuna Hjørring, lørdag 15. august kl. 14.00 i Ceres Park. vises direkte på SPORT LIVE

Begge hold skal rejse sig fra et nederlag, når ligaens anden tv-kamp fløjtes i gang på Ceres Park. Mest overraskende var det, at de forsvarende mestre fra Hjørring satte alle tre point til, hjemme i sæsonåbneren mod FC Thy-ThistedQ.

De danske mestre fra Fortuna Hjørring skal en tur til Aarhus og spille imod mandskabet fra AGF. Ifølge Anders Nim, cheftræner i AGF, er gæsternes titel dog ikke noget, der skræmmer de hvid-klædte;

“Vi forventer en sejr”.

I en kamp om tre vigtige point gælder det, ifølge cheftræneren i AGF, om ikke at lade sig påvirke af modstanderen;

“Vi vil spille vores eget spil, og går ikke så meget op i, hvem vi spiller imod”.

I ligaens første spillerunde blev det til et nederlag til AGF, da de tabte på udebane til FC Nordsjælland. Kampen har dog, ifølge Anders, ikke sat mentale spor i hverken spillere eller trænerteam;

“Vi er ikke skuffet over præstationen i Farum. Vi havde mulighed for udligning, inden de scorer til 2-0”.

Kampen imod FC Nordsjælland fik dog også uheldige konsekvenser for AGF’s anfører Christina Ravn, der i løbet af anden halvleg måtte udgå med en knæskade. Med tabet af anføreren fastslår Anders Nim, at der er behov for en holdpræstation, når den erfarende forsvarsspiller skal erstattes:

“Vi har mistet vores anfører, men vi erstatter med en anførergruppe”.

Cheftrænerens anførergruppe skal i weekenden stå sin prøve, når det er AGF’s tur til en hjemmebanekamp, hvor holdet fra Gjensidige Kvindeliga får lov at spille på Ceres Park i ugens tv-transmitterede kamp. Målsætningen er fastlagt af mandskabet i Aarhus, og cheftræneren er ikke bleg for at italesætte, hvordan forventningerne til weekendens kamp på den store scene er, blandt ham selv og spillerne:

“Vi vil rigtig gerne vinde på hjemmebane”.