Af Steen Georg Brandt, pigeformand og U-14 træner i FA 2000
KOMMENTAR: Vi i FA 2000 står nu igen i den situation, at en konkurrerende klub midt i sæsonen vælger at henvende sig på spillere i vores U-16 liga trup. Jeg er ikke blind for, at det er en del af gamet, som vi må leve med. Jeg vil bare gerne have en debat omkring det – for hvornår er det, at det er pigerne, der er fokus på og ikke klubbens egne (snævre) interesser.
Vi står med piger, der om 1 1/2 år skal på efterskole eller skal på gymnasiet måske helt andre steder i landet og som har et socialt netværk og for hvem træningsmiljø, træner og klub betyder meget. Her lokkes man så til en måske usikker (og kortsigtet) tilværelse, hvor man loves udviklingsplaner og spil på hold i højere rækker som gulerod? Er pigerne (og forældrene i stand til at vurdere klubbernes lokkemad?
For mig handler det om, at den enkelte klub må sørge for sin egen talentudvikling i lokalområdet og ikke skal gå på strandhugst alle mulige steder for at opnå sine mål. Gør man det arbejde godt, behøver man ikke at hente spillere, hver gang pigerne når 13 års alderen.
Vi har et problem med licenssystemet på pigesiden. Dels at de klubber, der har licens tvinges til at skulle præstere og derfor bliver dovne og afholder sig fra at lave eget talentarbejde men bare henter i andre klubber, når pigerne er fyldt 13 år. Det andet problem er, at klubber uden licens er tvunget til at handle aggressivt for at opnå det – og hvis de ikke selv har evnerne til at lave talentarbejdet, så må man jo også ud at hente 13-14 årige piger.
I FA 2000 har vi fået piger den anden vej – som tidligere blev hentet af licensklubber og herefter er blevet vejet og fundet for lette – for derefter at blive kasseret. Er det virkelig det, vi kan tilbyde pigefodbolden på Sjælland?
Jeg appellerer til, at DBU blander sig i det her – og kigger på licenssystemet igen – og finder en løsning som gør, at pigerne kan blive i deres moderklubber i det mindste indtil de er 16-17 år og selv kan træffe beslutningerne. Det her handler ikke om, at man ikke skal skifte klub – det skal selvfølgelig være muligt – og jeg tror heller ikke pigernes udvikling tilgodeses bedst ved, at de for altid er i samme klub – MEN – som det er nu, handler strandhugsten ikke om at tilgodese pigernes udvikling men udelukkende om at positionere klubberne.
Jeg synes, det er på tide, at vi tager debatten åbent og spiller bolden ind til DBU. Jeg hæfter mig ved, at der på Sjælland kun er 3 licensklubber og en del andre klubber med hede drømme om det samme – heriblandt os selv på Frederiksberg.
I Jylland er det lettere – de er flere – og klubberne er geografisk spredt. Er de jyske klubber bedre ift. at få licens? Ved det ikke – konstaterer at de er flere, som har licens.
Alt i alt skal dette opfattes som et debatoplæg men også til klubberne om at tænke sig om inden man henvender sig. Er pigerne et mål til at opnå licens eller andre interne mål – eller er der reelt tale om udvikling og en større udfordring? En måde at se det på er blandt andet at kigge i tabellen for U-14 og 16 – og så selvfølgelig hvor U-18 og seniorholdet ligger.
