Det andet år på efterskole

0
2459

Navn:  Maria Rod Westerg
By:  Aalborg med mor og Hjørring med far
Alder:  Jeg er 15 år gammel
Klub/række: Jeg spiller for Aabybro efterskole på 2. holdet
Position på banen: midt (kant) og angriber

Hvorfor har du valgt at tage det andet år på efterskole? Det har egentligt været planen helt inden jeg begyndte på efterskole.

Hvorfor blev det Aabybro Efterskole? Jeg ville gerne på en efterskole hvor der var mange mennesker, men heller ikke så mange mennesker som på fx nogen af skolerne, som er større end Aabybro Efterskole. Den måtte heller ikke være for langt væk hjemmefra. Så der var Aabybro efterskole helt perfekt. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det skulle være en sportsefterskole, for jeg har altid været meget aktiv i min hverdag. Der skulle også være meget fokus rent fagligt, for jeg har mange planer senere hen i livet. Grunden til at jeg valgte Aabybro Efterskole igen, var fordi, at jeg syntes fagligheden var helt i top og det samme sportsligt. Lærerene er rigtig gode til at tage hensyn til elevernes behov hvilket jeg er meget fan af.

 

Hvad vil du gerne have ud af år to…både sportsligt og fagligt? Jeg vil da gerne blive bedre til sport generelt. Ikke bare fodbold. Fx også spring, gymnastik, håndbold osv. For det er nemlig mine valgfag. Mit første år på Aae gik jeg i 8. 8. klasserne går i skole sammen med 9. og laver det samme fagligt som 9. I år går jeg i den ”rigtige” 9. klasse. Jeg føler at jeg har en kæmpe fordel ift. At jeg har noter fra sidste år, så det er jeg rigtig glad for.

Hvad med fodbolden (træning/kampe) – lever det op til dine forventninger? Selvom jeg spiller på 2. holdet syntes jeg at det er en fin træning og en god træner. Der er mange niveauer på holdet, men det har jeg intet problem i. Vi har et meget godt fælleskab på holdet, og vi er gode til at tage hensyn til hinanden. Vi kæmper virkelig for vores kampe og vi giver ikke op hvis vi er bagud. Vores hold vil bare gerne lære noget hvilket gør fodbold meget sjovere.

 

 

Du er blevet anfører for holdet…hvordan er det med det ekstra ansvar? Jeg kan faktisk rigtig godt lide at være anfører. Det motiverer mig, for jeg føler at det er mig, der har en stor del af ansvaret for, at vores hold skal blive så godt som overhovedet muligt. Jeg syntes også selv, at jeg er god til at sprede god energi og få folk med på lige at løbe den ”lorterundte” rundt om banen kl 8 om morgenen. For hvis en har lyst, motiverer det andre til at få lyst.

 

 

Sammenligner du år to med år et? Mit første år var mit læreår. Jeg lærte at være social, moden og positiv. Mit andet år skal jeg bruge de ting jeg har lært. Jeg syntes allerede at år 2 er bedre end år 1, for jeg er blevet meget klogere på mig selv og har lært, hvor og hvornår min grænse nås. Men nej, jeg prøver så vidt muligt og lade være med at sammenligne årene, da jeg ved at de bliver helt vildt forskellige.