Fortuna Hjørring ansætter elitechef

0
1620
Jakob Borup er ny elitechef i Fortuna Hjørring.

Efter svært år med covid-19 ser Fortuna Hjørring fremad. Klubben har hyret Jakob Borup som elitechef

2020 blev et hårdt år for Fortuna Hjørring, som blev tvunget til at skære helt ind til benet, efter at corona-pandemien gjorde det nødvendigt at aflyse den indtægtsgivende sommerturnering Dana Cup. Men nu tager klubben et vigtigt skridt for at komme videre og fremad. En overgangsbestyrelse bestående af bestyrelsesmedlemmer fra Fortuna og Dana Cup har udarbejdet en fremtidsplan, og første skridt i planen er ansættelsen af en elitechef. Det bliver den 48-årige skoleleder Jakob Borup, der er tidligere træner i Fortuna,

“Hans første og yderst væsentlige opgave er at få klubbens elite-afdeling tilbage på det spor, som blev føleligt saboteret, da covid-19 tvang klubben til at skære ind til benet,” skriver Fortuna i en pressemeddelelse.

Den nye elitechef har en alsidig baggrund. Han er skoleleder og har de seneste år løst en del opgaver for kommunale myndigheder, bl.a. med etableringen af nye skoleledelser. I fodboldverden har han blandt andet være ligatræner i Fortuna i sæsonen 2011-2012. Jakob Borup er desuden uddannet mentalcoach, en uddannelse, der også kan trækkes på i Fortuna.

Eliteafdelingen omfatter spillere, trænere og ledere tilknyttet holdene i Gjensidige Kvindeliga, U18 DM, U16 liga 1 og spillerne på Dana Cup Academy.