“Det er mega fedt at være tilbage på skolen igen”

0
1571
Nicoline Storgaard på banen i Hald Ege.

VOXPOP | Hvordan er det at være tilbage, hvad har du glædet dig mest til og hvordan har du holdt fodboldformen ved lige? Mød Nicoline og Sabine fra Hald Ege Efterskole, som her fortæller om at være tilbage på efterskolen igen efter coronanedlukningen:

Nicoline Storgaard:

Hvordan er det at være tilbage på skolen?

Det er mega fedt at være tilbage sammen med ens venner, og at have hverdagen tilbage her på skolen.

Man startede stille og roligt ud da man kom tilbage, men efter kort tid var man inde i rutinerne igen.

Hvordan var det at være hjemsendt?

Det var hårdt at være så længe hjemme, fordi man vidste at man mistede en masse tid af efterskoleåret, så det handler bare om at nyde hvert øjeblik nu.

Man havde selvfølgelig nogle skoletimer som man skulle være til, men ellers havde man meget fritid. Det brugte jeg på at spille fodbold og gå mange ture.

Jeg var sammen med nogle veninder, som jeg jo ellers ikke ser så meget, da jeg jo er på efterskole. Så der fik jeg massere tid sammen med dem.

Hvordan har din fodboldform det lige nu?

Min form har det godt. Jeg er i bedre form nu, end inden juleferien/corona pausen. Fordi jeg er holdt den ved lige, og fordi jeg er tilbage til 3 træninger om ugen. Det var nemlig ikke sikkert jeg fik gjort det derhjemme.

Jeg synes i starten at det var nemt at holde mig i form, for troede jo ikke at jeg skulle være hjemme så længe. Men jeg spillede en masse fodbold, og løb nogle ture. Til sidst var det lidt sværere. Men man tog det lidt som det kom, og faldt hurtigt ind i det igen, da man kom tilbage.

Vi havde også online linjetræninger, hvor vi lavede styrke fra morgenstunden af.

Hvad vil du gerne have ud af resten af dit efterskoleår?

Vi skal til at spille fodboldkampe igen, så det vil jeg se frem til. Det er altid en fed følelse at spille kamp med pigerne.

Så vil jeg bare nyde tiden med mine venner, og ligesom at gå på efterskole. For det er en oplevelse man ikke får tilbage. Og det er ikke så lang tid tilbage endnu.

“Lige nu er min fodbold form okay god,” siger Sabine Damgaard.

Sabine Damgaard:

Hvordan er det at være tilbage på skolen?

Der er slet ingen tvivl om, at det er mega fedt at være tilbage på skolen igen både socialt, men også fodboldmæssigt. Man var så småt begyndt at køre død i den samme online undervisning derhjemme, derfor er det rart at komme tilbage i sin gamle rutiner på efterskolen, med alle sine venner igen.

Hvordan var det at være hjemsendt?

At være hjemsendt er noget vi alle næsten godt kunne have undværet, for uden at tvivle vil jeg langt hellere have brugt min tid på skolen. Derhjemme i starten fik man mere ud af dagen end de sidste par uger. I starten var jeg aktiv, stod op hver dag inden timerne og havde generelt bare en mere produktiv dag. Modsat slutningen, hvor vi havde været hjemme alt for længe! Til sidst var det op lige til time, mens man bare blev liggende i sengen og så sove efter. Der fik jeg lavede min døgnrutine som gik på skole, Netflix, sove og spise når jeg lige havde lyst. Derfor var det også svært at holde motivationen oppe under vores hjemsendelse når datoen blev ved med at blive udskudt gang på gang.

Hvordan har din fodboldform det lige nu?

Lige nu er min fodbold form okay god. Den har været bedre, men også værre. I starten af Corona havde jeg et program fra den klub jeg spiller i (Viborg Q U18 DM) som jeg fulgte. Programmet bestod af forskellige løb, samt styrkeprogrammer som sku laves 5 dage om ugen. Det gik egenligt meget godt, indtil de sidste par uger, hvor jeg helt mistede mit håb på at komme tilbage foreløbig på efterskolen og tilbage til at spille fodbold igen som før. Jeg gik fra 5-6 træninger om ugen plus en kamp, til næsten ingen sport, så den motivation som styrede mig var, at jeg skulle vende tilbage som jeg forlod, hvis ikke i bedre form. Det var svært med at blive ved med at motivere sig selv i længden, når det også var lige så fristende, hvis ikke mere bare at blive liggende i sengen og se en god serie.

Hvad vil du gerne have ud af resten af dit efterskoleår?

Nu er der jo ikke meget tilbage af vores efterskoleophold, så der er ingen tivl om at den sidste tid vil blive nydt ekstra meget og især når vi har fået taget 2 måneder ud af vores efterskoleophold. Jeg vil bruge tiden på at have det sjovt med de venner jeg har mig her. Da jeg osgå spiller i klub i Viborg kommer jeg også til at få brugt en masse tid derinde, både med kampe, men også træninger så det handler også om at nyde den sidste tid med mit hold derinde.