“Jeg vil gerne nå alt det, vi er gået glip af, mens vi har været hjemsendt”

0
2243
Louise Kullegaard, Amalie Einholm og Signe Tolstrup. Foto: Silkeborg Efterskole

VOXPOP | Hvordan er det at være tilbage, hvad har du glædet dig mest til og hvordan har du holdt fodboldformen ved lige? Mød Signe, Amalie og Louise fra Silkeborg Efterskole, som her fortæller om at være tilbage på efterskolen igen efter coronanedlukningen:

Signe Tolstrup:

Hvordan er det at være tilbage på skolen?

Det er super dejligt at være tilbage til alle sine venner igen. Da vi kom tilbage, brugte vi de første 2-3 dage på at lave nogle fællesskabende ting for at ryste os sammen igen, hvilket var super godt. Det havde været lang tid siden, man havde været omgivet af så mange mennesker, hvilket også kunne mærkes. Men alt i alt er det bare dejligt at være tilbage igen.

Hvordan var det at være hjemsendt?

Det var bestemt ikke sjovt at være hjemme. Det var en stor omvæltning at blive sendt hjem igen, for der var utroligt stille derhjemme. Dog var vi elever gode til at have kamera på, når vi havde time og linjetræning. Det gav en lille følelse af, at man stadigvæk var sammen, selvom vi var langt fra hinanden. Derudover var vi gode til at holde kontakten og snakke med hinanden. Både i og uden for timen.

Hvordan har din fodboldform det lige nu?

Jeg kunne bestemt godt mærke, at min form ikke var særlig god, da jeg kom tilbage på skolen. Men det var noget, der hurtigt blev rettet op på, da vi alle kom tilbage på banen og fik spillet noget bold.

Under Corona havde vi linjetræning, hvor vi primært lavede løbe-og styrketræning, hvilket var med til at holde formen lidt ved lige.

Hvad vil du gerne have ud af resten af dit efterskoleår?

Jeg håber på, at jeg får en masse god træning og sparring frem til sommer. Derudover håber jeg at få en debut kamp både på efterskolen, men også i SIF Q, da jeg efter vinterpausen er på vej tilbage efter en lang korsbåndsskade.

Louise Kullegaard:

Hvordan er det at være tilbage på skolen?

Det er mega dejligt at være tilbage og bare være omgivet af ens venner igen. De første dage var fyldt med fælles aktiviteter, hvilket var ret rart, inden hverdagen begyndte igen, selvom det nu også er rart at få en hverdag op at køre igen.

Hvordan var det at være hjemsendt?

Det var ikke særligt fedt at være hjemsendt. Det var meget svært at holde motivationen oppe, men jeg prøvede egentlig bare at holde kontakten med vennerne oppe fra efterskolen, og det var også med til at holde motivationen oppe

Hvordan har din fodboldform det lige nu?

Min form har været bedre, jeg synes det var svært at holde sig i gang under hjemsendelsen. Men det blev da til nogle løbeture og noget styrketræning.

Hvad vil du gerne have ud af resten af dit efterskoleår?

Jeg vil bare prøve at få mest muligt ud af den tid vi har tilbage nu, og bare nyde hver oplevelse vi får.

Louise Kullegaard, Amalie Einholm og Signe Tolstrup. Foto: Silkeborg Efterskole

Amalie Einholm:

Hvordan er det at være tilbage på skolen?

Helt igennem dejligt. Det hele har virkelig været savnet meget mere, end man selv har været klar over. Hverdagen er slet ikke så slem som, da man var hjemsendt og gejsten, og lysten omkring den er tilbage. Nu er det virkelig bare at nyde den sidste tid, vi har tilbage.

Hvordan var det at være hjemsendt?

For mit vedkommende var det en hård periode, hvor jeg helt mistede motivationen. Hverdagen var røv, og jeg magtede ikke mere. For mig hjalp det rigtig meget at få fodboldstøvler på og bolden i hånden, da det gav mig et frirum til noget, jeg allerede kendte.

Hvordan har din fodboldform det lige nu?

Jeg vil sige, at min form nok ikke er lige der, hvor den har været, for selvom jeg har fået løbeskoene på gang på gang, imens vi har været hjemsendt, er det meget svært at holde gejsten ved lige. Jeg vil dog mene, at jeg har udviklet mig fodboldmæssigt i perioden.

Hvad vil du gerne have ud af resten af dit efterskoleår?

En masse. Jeg vil gerne nå alt det, vi er gået glip af i den periode, vi har været hjemsendt. Venner, hygge, fællesskabet, fodbold, oplevelser/ture. Faktisk bare alt basically.