Direkte kamp om guldet i sidste runde

0
854
Brøndby jubler over en scoring mod Fortuna Hjørring. Foto: Jess Madsen

Sidste spillerunde i dette års Gjensidige Kvindeliga står for døren. Hvem skal løfte trofæet?

Kvindeliga.dk har lavet denne optakt til sidste runde i Gjensidige Kvindeliga:

HB Køge – Brøndby IF, lørdag 5. juni kl. 14.00

Capelli Sport Stadion

Der er GULDKAMP i Køge, når Brøndby IF lørdag gæster Capelli Sport Stadion i sæsonens sidste spillerunde. Skal HB Køge, som oprykker, stå med trofæet til sidst. Det vil være første gang siden 2001, hvor OB vandt Danmarksmesterskabet, at hverken Brøndby eller Fortuna Hjørring står som vinder af ligaen, hvis oprykkerne fra Køge løber med Mesterskabet. Se kampen direkte på Sport Live.

FC Thy – ThistedQ – KoldingQ, lørdag 5. juni kl. 14.00

Sparekassen Thy Arena

FC Thy-ThistedQ får besøg af KoldingQ i sæsonens sidste spillerunde. Uanset udfaldet af dette opgør ender hjemmeholdet sidst i slutspillet og gæsterne på en fjerdeplads. Du kan se kampen direkte på kvindeliga.dk.

Fortuna Hjørring – FC Nordsjælland, lørdag 5. juni kl. 14.00

Nord Energi Arena

Sidste år vandt FC Nordsjælland, som oprykkere, bronzemedaljerne, i år skal de hænges om halsen på spillerne fra Fortuna Hjørring. FC Nordsjælland ender som nr. fem i dette års udgave af Gjensidige Kvindeliga. Se kampen direkte på kvindeliga.dk.

Rundens kampe i kvalspillet

Odense Q – AGF, lørdag 5. juni kl. 14.00, Odense Atletikstadion

B.93 – Sundby, lørdag 5. juni kl. 14.00, Kunst, B93

ASA, Aarhus – AaB, lørdag 5. juni kl. 14.00, Robotize Park