3F Liga-start: Oprykkerne lægger ud mod slutspilshold

0
780
Fortuna Hjørring og Brøndby mødes første gang i tredje runde. Foto: Steen Trolle
Fortuna Hjørring og Brøndby mødes første gang i tredje runde. Foto: Steen Trolle

Oprykkerne fra Skjold og B1913 skal i ilden mod to af sidste sæsons slutspilshold, når 3F Ligaen starter i den første weekend i august.

DBU offentliggjorde mandag 3F Liga-programmet for efteråret, og første runde byder blandt andet på kampene B 1913-BSF og Skovbakken-B.93/HIK/Skjold, som er Skjolds navn pr. 1. juli.

I samme runde får Brøndbys danske mestre besøg af OB, mens sølvvinderne fra Fortuna Hjørring tager imod KoldingQ.

Brøndby og Fortuna mødes allerede i tredje runde, der spilles 19. august, mens Skovbakken og Fortuna tørner sammen den 2. september.

Hele programmet for efteråret kan ses her.

1. RUNDE I 3F LIGAEN

Lørdag den 4. august:
B 1913-BSF  
Taastrup FC-Vejle
Søndag den 5. august
Fortuna Hjørring-KoldingQ
Skovbakken-B.93/HIK/Skjold
Brøndby-OB

2. RUNDE I 3F LIGAEN

Lørdag den 11. august:
BSF-Taastrup FC
Vejle-Brøndby
B.93/HIK/Skjold-B 1913
KoldingQ-Skovbakken
Søndag den 12. august
OB-Fortuna Hjørring