Kom på UngdomsCamp til fodbold og fællesskab
Elsker du at spille fodbold og drømmer du om et år på efterskole med fodbold og fællesskab? Så kan du prøve det af i uge 42, hvor Skolerne i Oure inviterer til UngdomsCamp.
På Oure får du nye venner, fede oplevelser og udfordringer, der rykker dig. Vi har de sejeste undervisere, de bedste faciliteter og fuld fokus på at give dig en efterårsferie, du ikke glemmer.
Du vil være sammen med en masse andre unge fra tidlig morgen til sen aften, enten gennem aktiviteter eller i vores alkoholfri ungdomscafé, hvor der er plads til at hænge ud og koble af. Du vil komme til at bo i et af efterskolens huse sammen med andre unge, og du vil opleve et inspirerende efterskolemiljø på nærmeste hold med engagerede undervisere.
Vores UngdomsCamps er for alle i alderen 14-17 eller for dig, der har afsluttet 7. klasse.