“Det er bare så vildt, så godt vi har det sammen”

0
2762
Karla Hjortlund Andersen, Idrætsefterskolen Klintsøgaard.

NY PÅ EFTERSKOLE: I disse uger kan du her på FODBOLD FOR PIGER møde nogle af de nye elever på en række af Danmarks bedste idrætsefterskoler. I dag: Karla Hjortlund Andersen, Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Navn: Karla Hjortlund Andersen

By: Hellerup

Alder: 16

Klub/række: HIK

Position på banen: 8’er

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

Det er der mange grunde til. Nogle af grundende er at møde nye mennesker og for at udvikle sig personligt. Jeg er også helt vild med konceptet hvor at man bor sammen og skal tilrette sig andres behov. Derudover er det fedt at kombinere skole og fodbold.

“Derudover er det fedt at kombinere skole og fodbold”

Hvorfor blev det Idrætsefterskolen Klintsøgaard?

Jeg kendte nogle som har gået på skolen tidligere og som talte godt om lærere og skolen. Derudover er der super gode faciliteter og skolen så bare hyggelig ud, da jeg besøgte den.

Hvordan har starten været?

God! Vi har haft en masse fede dage allerede. Det har ikke været ubehageligt på nogen måde. Jeg fandt hurtigt nogle jeg faldt i hak med. Generelt føler jeg mig enormt tryg og det gælder især også fodboldholdet, hvor der bare er en vildt god stemning.

Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Hvad vil du gerne have ud af dit efterskoleophold?

For mig handler det især om at finde sig selv og udvikle mig som menneske.

Hvad med fodbolden – hvad er dine planer, mens du er på efterskole?

Jeg har altid været glad for fodbold og vil altid spille fodbold. Min lyst til at træne er vokset. Fællesskabet er så afgørende og det er bare så vildt så godt vi har det sammen.

Et af mine mål er at få bedre kondition, men gennem det sjove skal udviklingen komme. Vi har ikke et specifikt mål – andet end at det bare skal være sjovt, for så tror jeg på at man bliver bedre til alt.

Idrætsefterskolen Klintsøgaard
Idrætsefterskolen Klintsøgaard