Danmark trækker Tyskland, Spanien og Finland til EM 2022

0
1812
Stine Ballisager Pedersen tiljubles af holdkammerater efter en scoring. Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Tyskland, Spanien og Finland bliver Danmarks modstandere i gruppespillet, når EM 2022 fløjtes i gang i England til juli.

Af Marie Bebe

Torsdag aften skulle spændingen forløses, da lodtrækningen til gruppespillet i kvindernes EM-slutrunde gik i gang i Manchester. I alt 16 hold skulle fordeles i fire grupper. Danmark var placeret i tredje seedningslag ud af fire, og skulle således placeres i en gruppe med ét hold fra hver af de andre seedningslag.

Efter lodtrækningen står det klart, at Danmark er landet i gruppe B, hvor gruppemodstanderne altså hedder Tyskland, Spanien og Finland.

Danmark spiller deres første kamp d. 8 juli 2022 mod Tyskland i London, hvor alle danmarks gruppekampe skal afvikles. De to bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne.

Danmark kvalificerede sig til slutrunden, da de vandt deres kvalifikationspulje med i alt 28 point på 10 kampe. England er værter for EM 2022, og turneringen sparkes i gang den 6. juli på Old Trafford.

Grupperne fordeler sig således:

Gruppe A:
England
Østrig
Norge
Nordirland

Gruppe B:
Tyskland
Danmark
Spanien
Finland

Gruppe C:
Holland
Sverige
Rusland
Schweiz

Gruppe D:
Frankrig
Italien
Belgien
Island