Brian Sørensen bliver cheftræner i Everton

0
2438
Brian Sørensen forlader Fortuna Hjørring til sommer. Billedcollage: Fortuna Hjørring

Fortuna Hjørrings cheftræner Brian Sørensen skal fra sommeren 2022 stå i spidsen for Evertons bedste kvindehold, der har Rikke Sevecke og Nicoline Sørensen på holdet

Fra sommer og to år frem bliver det en dansker, der skal lede Evertons bedste fodboldkvinder. Everton FC, der lige nu ligger på en 10. plads i FA Womens Super League, har hyret Fortuna Hjørrings cheftræner Brian Sørensen som ny cheftræner. Han skal dermed stå i spidsen for et hold, der tæller landsholdsspillerne Rikke Sevecke og Nicoline Sørensen.

“Det har været en proces, hvor jeg først kom på en shortliste, der siden blev mindre og mindre. Til sidst skulle jeg fremlægge et projekt om fremtiden for Everton, og ud fra det valgte de så mig. Og nu glæder jeg mig selvfølgelig bare helt vildt,” fortæller Brian Sørensen til TV 2 SPORT.

41-årige Brian Sørensen er en af de mest succesrige trænere i dansk kvindefodbolds historie. Han har vundet to mesterskaber og en pokaltitel med Fortuna Hjørring, som han har stået i spidsen for ad to omgange, fra 2012-2018 og igen fra 2021. Han har også vundet en pokaltitel med FC Nordsjælland, som han var cheftræner for i 2019-2021.

Sådan præsenteres nyheden på Evertons hjemmeside.

Brian Sørensen siger til TV2 Sport, at det har været en svær beslutning at forlade Fortuna Hjørring, som er hans “hjerteklub”.

“Fortuna er min klub, så det har bestemt ikke været nemt for mig. Derfor jeg har også gjort meget ud af at fortælle dem i klubben, at det ikke er et farvel, men et på gensyn. Jeg har været meget glad i klubben, men den her mulighed var bare så stor, at jeg ikke kunne lade den gå”.

TV2 Sport skriver, at Brian Sørensen rejser alene til England og Everton, mens han datter og hustru, Fortuna-angriberen Camilla Kur, bliver i Danmark.

“Missionen i Everton bliver for danskeren at stabilisere klubben, der har haft en turbulent tid,” skriver TV2 Sport.

Læs også: SORENSEN TO BECOME NEW EVERTON WOMEN MANAGER

Everton FC har bl.a. Nicoline Sørensen i truppen. Foto: Everton FC