Sundby melder klar til oprykningsbrag i Kvalifikationsligaen

0
1765
Foto: Sundby BK 1.kvinders facebookside

Weekendens kampe i Kvalifikationsligaen bød på to gange pointdeling og en sejr til Sundby, som med en sejr næste weekend kan sikre sig oprykning til Gjensidige Kvindeliga

Af Oliver Lundgaard

Lørdagens kampe i Kvalifikationsligaen startede i Aalborg, hvor AaB på hjemmebane tog imod fynboerne fra OdenseQ. Kampen sluttede som den startede, uden mål. Resultatet blev 0-0 og gør at AaB forbliver på fjerde pladsen samt OdenseQ på sidstepladsen i Ligaen.

På Sjælland blev der spillet om vigtige point. På Svanemølleanlægget, hvor B.93 til dagligt holder til, tog B.93 imod AGF. Inden kampen var der 1 point mellem B.93 på tredjepladsen og AGF på andenpladsen, som giver adgang til Gjensidige Kvindeliga. Efter 38 minutters spil var udeholdets nummer 8 Sofie Bloch på spil i B.93s felt og kunne sende bolden over stregen til stillingen 0-1 ved pausen. I anden halvleg kom B.93 bedre med og efter 70 minutter lykkedes det Silje Simonsen at udligne til 1-1 efter en flot aktion. To gule kort blev det til de sidste 30 minutter af kampen som endte 1-1. Lørdagens sidste kamp fandt sted i Sundby, hvor værterne fra Sundby tog imod Varde IF. Hjemmeholdet kom bedst fra start og efter 17 minutter scorede Pernille Helmark til 1-0 via et straffespark.

Kort efter var Anna Walter på pletten og udbyggede føringen til 2-0 kort før pausen. Efter pausen stod der Sundby på det meste. Sissel Bøje kunne kort inde i anden halvleg scorede til 3-0 og 4 minutter senere var Pernille Mellergaard på pletten og scorede til 4-0. Efter 60 minutter kunne Anna Walter score sit andet mål i kampen og sende Sundby på sejrskurs med stillingen 5-0. Kampen endte med en sejr på cifrene 5-0 til hjemmeholdet og som gør at holdet på lørdag hjemme mod AaB kan sikre sig en plads i næste sæsons Gjensidige Kvindeliga.

Sundby: Vi spiller 10 finaler

FODBOLD FOR PIGER har fanget Sundbys assistenttræner Frank Johnsen som optakt til næste weekends vigtige hjemmebanekamp. En kamp som Frank og Sundby ser meget frem til:

“Vi glæder os som altid til at spille en kamp på hjemmebane mod en modstander, der er godt trænet. Vi arbejder hele ugen på at optimere vores eget spil, og det er altid spændende at se i kampene om det er lykkedes eller om vi skal være endnu skarpere i vores design, eksekvering, justering og evaluering af vores træninger,” fortæller Frank og fortsætter:

“Derudover har vi talt om at vi skal spille ti finaler i foråret. Dette er nummer 8, og det er altid fedt at spille en finale” siger Frank Johnsen til FODBOLD FOR PIGER.

Stillingen efter syvende spillerunde er således:

dbu.dk