Danmark vandt tirsdag aften 1-0 mod Finland ved EM 2022 på mål af Pernille Harder efter 72 minutters spil. Nu venter der en gruppefinale mod Spanien for at sikre sig en kvartfinale billet til EM 2022
Af Oliver Lundgaard
Efter et nederlag i åbningskampen mod Tyskland på 0-4 skulle Danmark tirsdag aften avancere nederlaget i en vigtig kamp mod Finland. Kampen igennem var der mange muligheder, chancer og stor boldbesiddelse til det danske kvindelandshold.
Efter 72 minutters spil kom der et indlæg fra bagerste stolpe fra Janni Thomsen og ved bagerste stolpe stod Pernille Harder på pletten og scorede til 1-0 til danskerne på Stadium MK med plads til 30.500 tilskuere. I dommerens overtid hev Lene Christensen en mirakelredning op med en flot redning som var med til at sikre Danmark de 3 point mod Finland med flot dansk opbakning på tilskuerpladserne.
Kvindelandsholdet skal op i mod Spanien i en gruppefinale i tredje kamp i Gruppe B. En sejr over Spanien vil betyde en kvartfinale billet. Kampen spilles lørdag den 16 juli klokken 21:00.