Brøndby IFs nu tidligere spiller, Emmi McEwen skifter til italienske AS Roma på en tre-årig aftale
Af Oliver Lundgaard
Emmi McEwen fra Brøndby IF skal de næste tre år spille for AS Roma skriver klubben i en pressemeddelelse på deres facebookside. Emmi McEwen kom fra FC Nordsjælland til Brøndby IF som U18 spiller i vinters og hendes næste destination bliver Italien og AS Roma.
Cheftræner for Brøndby IFs U18DM Lasse Petersen er glad på Emmis vegne over skiftet til AS Roma:
“Det er en fantastisk aftale Emmi har fået i Roma, og udover aftalen er dette et stort skridt på Emmis drøm, som hun præsenterede for mig i vinters hvor hun skiftede fra FC Nordsjælland, som har den største andel i Emmis udvikling,” fortæller Lasse Petersen og er tilfreds med at have rykket Emmi tættere på hendes drøm:
“ I vinters havde Emmi brug for nye øjne og nyt miljø, og jeg synes vi fik løsnet hende lidt op til at finde sit eget DNA frem igen. Dette DNA fik hun vist utrolig flot frem i turneringen vi deltog i italien,” siger Lasse Petersen til Brøndbyernes IF Pigetalents facebookside.
Emmi McEwen har senest spillet på Brøndby IFs U18DM hold og i U18DM-Ligaen og det er en stolt cheftræner der nu kan sende en spiller fra sit eget U18DM hold videre til Italiensk pigefodbold:
“Emmi har været fantastisk at arbejde med, og er en utrolig målrettet person, og man er ikke i tvivl om hvad Emmi vil når man arbejder med hende, så det er også med stor glæde og stolthed vi kan sende hende afsted mod hendes drøm, jeg har nydt at arbejde sammen med Emmi, og glæder mig nu bare til at følge hende på lidt længere afstand,” fortæller Lasse Petersen til Brøndbyernes IF Pigetalents facebookside.