Varde IF tager alle tre point efter ni-måls kamp mod AaB i U16-DM Ligaen

0
1423

Ni mål blev der scoret i kampen mellem AaB og Varde IF, hvor udeholdet fra Varde IF tog alle tre point med hjem i U16DM-Ligaen

Af Oliver Lundgaard

Der var tale om en målrig kamp på AaBs anlæg søndag eftermiddag, da Varde IF gæstede AaB i femte runde i U16DM-Ligaen.

Det var udeholdet fra Varde, der startede målfesten i Aalborg. Udeholdets nummer ni Andrea Thierry scorede kampens første mål til 0-1 efter 14 minutters spil. Kort før halvleg faldt to scoringer, det første til udeholdet, hvor Clara Bjerre udbyggede føringen til 0-2 efter 39 minutters spil inden hjemmeholdets Julie Gade kunne reducere til 1-2 ved halvlegens afslutning.

Seks mål i anden halvleg 

Clara Bjerre var igen i anden halvleg på pletten for udeholdet, da hun scorede til 1-3 efter 50 minutter. To minutter senere  svarede AaB igen, da Mie Bach reducerede til 2-3. Udeholdets Freja Poulsen og Iben Friis Dalsgaard scorede begge et mål hver med kort mellemrum til 2-4 og 2-5 efter 61 minutter til udeholdet fra Varde. Tyve minutter før tid satte Freja Poulsen sin anden scoring ind bag AaBs keeper til 2-6. Ida Thomsen reducerede til 3-6, fem minutter senere som også blev slutresultat efter en målrigkamp.

Varde IFs U16DM-cheftræner Malthe Christensen var tilfreds med pigernes hårde arbejde i kampen mod AaB:

“Vi har i de sidste par uger haft meget fokus på vores fase 1, som vi desværre havde problemer med mod Fortuna som resultere i en del mål. Det har pigerne arbejdet utroligt hårdt for at arbejde med, hvilket udspiller sig i kampen idag, hvor vi har stor succes med den del af spillet, som jeg vurdere har indflydelse længere fremme på banen. Samtidig med et pragt eksemplar af en hold præstation gav det pote med 3 point,” fortæller Malthe Christensen på vej hjem i bussen til FODBOLD FOR PIGER.

Ugens resultater i U16DM-Ligaen: 

Kolding IF – Fortuna Hjørring (0-2)

HB Køge – Dalum/Næsby (4-1)

Silkeborg IF Q – FC Thy Piger (UDSAT)

Brøndby IF – AGF (1-4)

Team Odense Q – Vildbjerg (4-0)

AaB – Varde IF (3-6)

BSF – FC Nordsjælland (1-1)

Stillingen i U16DM-Ligaen efter femte spillerunde:

Stilling fra dbu.dk