Odense Q opruster med ny fuldtidsansat direktør

0
1238
Foto: Den nye direktør hos Odense Q, John Torben Bæksted.

Odense Q opruster med to fuldtidsansættelser i form af John Torben Bæksted som ny direktør og Rene Hansen som ny sportslig administrator 

Af Oliver Lundgaard

På et netværksarrangement i starten af oktober, blev Odense Q nye direktør John Torben Bæksted præsenteret. Tidligere har klubben udelukkende været drevet af frivillige men det er nu fortid i Odense Q som kæmper med om pladserne til Gjensidige Kvindeliga.

John Torben Bæksted får selvskab af klubbens bestyrelsesformand Rene Hansen som tiltræder i rollen som sportslig administrator og skal være en sparringspartner til den nyansatte direktør.

Storsponsor gør det muligt 

Storsponsor hos Odense Q, Svane Køkken gør det blandt andet muligt for klubben at kunne ansætte to personer på fuldtid:

Man smiler og græder over denne udvikling, men dog klart mest smil. Først og fremmest mister jeg en god ansat i John, på den anden side ved jeg at John har det drive og det engagement, der skal til for at Odense Q ikke bare kan rykke op, men også blive en blive en fast del af Gjensidige Kvindeligaen,” Udtaler Carsten Eriksen til OdenseQ.dk.

John Torben Bæksteds nye rolle skal blandt andet sørge for at udvikle Odense Q, holde det økonomiske, sportslige og organisatoriske overblik. Derudover skal John Torben Bæksted også fungere i rollen som talentchef hos Team Odense Q. Rene Hansen som tiltræder i rollen som sportslig administrator skal hjælpe med den daglige drift af Odense Q samt udvikle på samarbejdet mellem Odense Q-elite og breddeafdelingen.

Jagten på oprykning

Den første store opgave for John Torben Bæksted bliver at finde nye sponsorer til klubben som kan være med til at realisere drømmen om oprykning til Gjensidige Kvindeliga:

“Med de ambitioner, og den strategi, vi har lagt for klubben, så er det helt naturligt at vi skal ud og finde ny sponsorer, der vil være med på den rejse vi er i gang med,” fortæller John Torben Bæksted til OdenseQ.dk.

John og Rene er begge tiltrådt i deres nye roller og vil være at finde i kontorlokalerne hos Marienlystcentret.