Brøndby-træner før Champions League-brag: Chancen er fifty-fifty

0
1046

 

Et stærkt, homogent hold, lyder cheftræner Peer Lisdorf beskrivelse af Brøndbys kommende Champions League-modstander, ASD Torres. Foto: Steen Trolle

Brøndbys cheftræner Peer Lisdorf ser gode muligheder for at spille sig videre til kvartfinalen i kvindernes Champions League. Men modstanderen i 1/8-finalen, de italienske mestre ASD Torres, kan blive stor udfordring

Af Steen Trolle

”Vores chance for at komme videre er vel fifty-fifty”.

Sådan lyder cheftræner Peer Lisdorf vurdering af Brøndbys muligheder for at komme videre til kvartfinalen i kvindernes Champions League, inden de danske mestre spiller 1/8-finale mod de italienske mestre ASD Torres om knap to uger.

Brøndby-træneren så Torres mod Torino i en ligakamp i forleden, og han har respekt for holdet, der har hjemme på Sardinien.
”Det er godt, homogent hold. Alle spillere er dygtige. Der er ingen åbenlyse svagheder,” siger Peer Lisdorf.

ASD Torres skiftede først ud i Torino-kampen, da der manglede 12 minutter, så Brøndby-træneren havde en god mulighed for at vurdere det hold, som Torres forventes at stille op med i Brøndby.

”De spiller med små, korte stationer, hvor de gerne bygger spillet op nede fra,” siger Peer Lisdorft og nævner tre af nøglespillerne:

”På den defensive midt har de en rigtig god 4’er, der ligger og fordeler boldene, i midterforsvaret er deres anfører en vigtig spiller. Hun er en meget høj ikke så teknisk stærk spiller, så hende skal vi se, om vi kan komme ud og løbe med, og så har de en ældre angriber, som laver mange mål. De virker ellers ikke specielt skarpe på deres afslutninger, men hende skal vi holde et vågent øje med,” siger Brøndbytræneren.

Brøndby spiller lørdag ude i 3F Ligaen mod , men derefter er der fuld fokus på kampen mod Torres.

”Vi træner på stadion mandag, hvor vi vil forberede os mod U18-holdet, som skal agere Torres,” siger Peer Lisdorf.

Brøndby møder Torres hjemme onsdag den 2. november kl. 18.30, hvorefter der er returkamp på Sandinien ugen efter. Brøndbys målsætning for sæsonen er at genvinde Danmarksmesterskabet og Pokalturneringen, samt at spille sig i kvartfinalen i Champions League.

 

Peer Lisdorf på sidelinjen under fredagens træning i Brøndby. Foto: Steen Trolle