Signe Bruun matchvinder i comeback-sejr mod Schweiz

0
1005
Landsholdet viser sejrsvilje under træningen forud for testkampen mod Schweiz. Foto: DBU

Signe Bruun scorede to mål og blev matchvinder da det danske kvindelandshold efter comeback besejrede Schweiz i en testkamp

Af Oliver Lundgaard

Forberedelserne frem mod VM 2023 i Australien og New Zealand er begyndt. Fredag aften spillede det danske kvindelandshold på Wefox Arena i en testkamp mod Schweiz. Tilbage i truppen til testkampene mod Schweiz og Holland var Kathrine Larsen og Rikke Marie Madsen som to ud af de fireogtyve spillere landstræner, Lars Søndergaard havde udtaget.

Før kampen takkede den succestræner fra Schweiz, Nils Nielsen af, da han stoppede efter testkampen mod Danmark. Nils Nielsen af været med til at sikre holdet en billet til sommerens VM-slutrunde. Nils Nielsen stod i spidsen for Danmark fra 2013 til 2017, hvor han blandt andet førte Danmark til EM-sølvmedaljer til slutrunden i 2017 som blev afviklet i Holland.

Jævnbyrdig første halvleg

En jævnbyrdig første halvleg med gode muligheder for begge mandskaber endte uden scoringer. Midt i første halvleg må en humpende Pernille Harder lade sig udskifte efter en skade i baglåret. Lige inden pausefløjt havde Sofie Svava en stor chance, da bolden tog stolpen på et langskud, dermed kunne begge mandskaber gå til pause med stillingen 0-0.

Målrig anden halvleg 

Bedst fra start kom Schweiz, der kort inde i anden halvleg kom foran på et mål fra Geraldine Reuteler efter 51 minutter. Det danske kvindelandshold ville det anderledes og vendte et nederlag til en sejr, da matchvinder Signe Bruun blev dobbeltmålscorer med sine to scoringer efter 65 spilledeminutter og 10 minutter før tid.

Næste opgave for det danske kvindelandshold er på tirsdag, når de gæster Holland i den anden testkamp.

Danmarks 11 spillere, der startede på banen mod Schweiz:

Lene Christensen, Janni Thomsen, Stine Ballisager, Rikke Sevecke, Sofie Svava, Kathrine Kühl, Sofie Bredgaard, Simone Boye, Pernille Harder, Stine Larsen og Sofie Junge.