Unge fodboldtalenter skal være rollemodeller

0
2147
Foto: Gjensidige

I HB Køge har man ikke kun fokus på at udvikle kvindelige fodboldtalenter til fremtidens Kvindeliga-trup. Der er også et ønske om at give de unge talenter den bedste ballast og fastholde dem længst muligt i fodbolden som rollemodeller for de yngste spillere. Bl.a. gennem træneruddannelse

Af Susan Blindbæk Vestergård, Kvindeliga-ansvarlig hos Gjensidige

SPONSORERET ARTIKEL | Derfor havde Head of Coaching for pigeungdom, Klaus Tølbøll, ansøgt Gjensidige Drømmelegat om midler til at gennemføre projektet om et C1 trænerkursus for samtlige pigespillere på klubbens U16 og U18 hold.

Målet med at give de unge talenter et C1 trænerkursus er ikke alene at pigerne skal udvikle sig mentalt og sportsligt gennem at få udvidet deres perspektiv på fodboldspillet. Det handler i lige så høj grad om at de fx kan træde ind som hjælpetrænere for de yngre årgange, og på den måde blive rollemodeller for fremtidens talenter.

Endelig handler det også om at fastholde pigerne længere i fodbolden. For selvom de ikke klarer den gennem nåleøjet til førsteholdene, så er de mange timer og dage investeret i fodbolden ikke nødvendigvis spildt. Der er masser af erfaring og viden, der kan gives videre, og forhåbentlig kan nogle af pigerne på sigt få smag for trænergerningen og blive blandt de kvindelige trænerprofiler, som sporten har brug for.

Tankerne bag projektet ligger fint i tråd med Gjensidige Kvindeliga’s mission om at inspirere piger til at drømme og være rollemodeller for alle danske fodboldpiger. Derfor valgte Drømmelegat-juryen naturligvis at belønne det med et legat.

Foto: Gjensidige

Højt humør og stor motivation

Den første mandag i december var kursusdag et af to for pigerne, og opbakningen til projektet var stor. Hele 34 piger fra U16 og U18 holdene mødte op på Capelli Sport Stadion med højt humør og masser af lyst til at lære.

Efter en kort intro stod den på kursets første gruppearbejde, hvor opgaven var at planlægge den fedeste fodboldøvelse, som skulle testes af i praksis på klubbens U13 og U14 piger senere på aftenen. Der blev gået til opgaven med stor motivation, og man fornemmede virkelig at her var en gruppe af piger, som i den grad brænder for fodbold.

Om der er en kommende stjernetræner blandt pigerne, vil kun tiden vise. Det er en lang rejse mod toppen, men vi håber, at vi med Drømmelegatet kan være med til at plante et frø og en interesse for at flere piger og kvinder på sigt vælger at gå trænervejen, og blive rollemodeller for nye generationer af fodboldpiger.

Foto: Gjensidige

Vi har de danske fodboldpiger og -kvinders ryg

Som hoved- og navnesponsor for de bedste danske fodboldkvinder ønsker vi ikke bare at støtte op om eliten.

Forudsætningen for en stærk kvindeliga starter med bedre vilkår for bredden. Derfor ønsker vi at bidrage til at danske fodboldpiger over hele landet får det bedst mulige fundament for at leve deres fodbolddrømme og -ambitioner ud. Det er baggrunden for Gjensidige Drømmelegat.

Drømmelegatet kan søges af fodboldpiger og -kvinder i alderen 8 – 21 år. Man kan søge som individuel spiller, hold eller klub og der kan søges om præcis det, der kan bidrage til at gøre ens fodbolddrøm til virkelighed.

Læs mere om Drømmelegatet og vores engagement i dansk pige- og kvindefodbold eller følg Drømmelegatet på vores sociale platforme Facebook, Instagram og TikTok .