Seminar: Styrk pigernes mentale sundhed og trivsel i klubben

0
753
Britta Olsen, der er tidligere elitespiller og nu mentaltræner, holder oplæg, når DBU Jylland inviterer til trænerseminar om trivsel og mental sundhed blandt fodboldpiger. Foto fra Britta Olsens facebook

Teenagepigers mentale sundhed, trivsel og udvikling er på programmet, når DBU Jylland holder trænerseminarer i Kolding 22. maj og Tilst 1. juni. Tidligere elitefodboldspiller og nu mentaltræner Britta Olsen er oplægsholder

”Styrk pigernes trivsel, mentale sundhed og udvikling på fodboldbanen”.

Det er overskriften for to trænerseminarer, som DBU Jylland holder i Kolding 22. maj og i Tilst 1. juni.

Tidligere elitespiller og nu mentaltræner, Britta Olsen, holder et oplæg, hvor hun bl.a. sætter fokus på teenagepiger og præstationskultur. Hun vil også tale om betydningen af sociale relationer, om udvikling versus resultater og hvad man som træner skal være opmærksom på.

Seminarerne afholdes af DBU Jylland Region 3’s pigegruppe, men alle klubber er velkomne. Målgruppen for seminaret er trænere og ledere for pigeungdom. Læs mere her

PROGRAM

18.00:                Velkomst og præsentation

18.05:                1. halvleg: Oplæg, teori og workshop ved Britta Olsen

19.05:                Kort pause

19.15:                2. halvleg: Oplæg, teori og workshop ved Britta Olsen

20.15:                Informationer om pige- og kvindetiltag

20.30:                Tak for i aften