Næsten 60 spillere i de fem bedste europæiske ligaer er i denne sæson blevet ramt af en korsbåndsskade. Det er en epidemi af korsbåndsskader, skriver international presse
Flere af kvindefodboldens største stjerner mangler ved VM i fodbold, som lige nu spilles i Australien og New Zealand. De er, som mange af deres kolleger, ramt af korsbåndsskader, som giver skadespauser på op mod 12 måneder.
Korsbåndsskaderne har blandt andet kostet de to danske landsholdsprofiler Nadia Nadim og Stine Larsen en sandsynlig VM-deltagelse; England mangler sin anfører Leah Williamson og stjernerne Beth Mead og Fran Kirby; Holland er uden angrebsstjernen Vivianne Miedema, hende der scorede to mål mod Danmark i EM-finalen i 2017; Frankrig mangler ligatopscorer Marie-Antoinette Katoto og den tredobbelte Champions League-vinder Delphine Cascari.
De mange korsbåndsskader får international presse til at tale om en epidemi. Den amerikanske avis the New York Times har i følge Ritzau opgjort, at næsten 60 spillere i de fem bedste europæiske ligaer har fået revet deres korsbånd over i denne sæson.
Den danske landstræner Lars Søndergaard siger om de nedslående tal:
“Jeg kan ikke sige så meget om selve kvindeknæet. Men jeg tror, at de mange skader blandt andet skyldes, at det er gået så stærkt med udviklingen i kvindefodbold de seneste år fra amatører til topprofessionelle, der træner flere gange om dagen og spiller mange kampe,” siger han til Ritzau.
Forskelle på mænd og kvinders korsbånd
Jesper Bencke, leder af bevægelseslaboratoriet på Hvidovre Hospital, forklarer i Weekendavisen, hvordan korsbåndsskaden typisk sker:
“Det sker oftest med et strakt ben og i en kalveknæsposition. Samtidig roterer man i knæet. Det er de tre bevægelser, korsbåndet begrænser. Sker alle tre samtidig og med stor kraft, kan korsbåndet blive stresset så meget, at det ryger. Det sker oftest i hurtige retningsskift eller skæve landinger,” siger han.
Træn hasemusklerne
Bencke peger på anatomiske forskelle mellem mænd og kvinder, som kan forklare, at kvinder er mere udsat. Dels har de bredere hofter, hvilket giver et andet tryk på lårbensknoglen på knæet, som gør dem mere kalveknæede end mænd. Dels er der små kønsforskelle mellem mænd og kvinders korsbånd, som har betydning ved hårde og skæve belastninger.
Han er den danske forsker, som sammen med Mette Zebis, forskningsleder og adjungeret professor på Københavns Professionshøjskole, ved mest herhjemme om korsbåndsskader. Deres fælles forskning har vist, at mænd lander blødere og med mere aktivitet i hasemusklerne, hvilket gør belastningen af korsbåndet mindre. Derfor kan en af løsningerne være mere specifik træning af hasemusklerne.
“Vi ved ikke, hvorfor der er denne kønsforskel, men det kan skyldes puberteten, hvor piger må kompensere for øget kropsvægt, som ikke nødvendigvis er muskelmasse,” siger Mette Zebis til Weekendavisen.
