Benedicte Moss skifter fra AGF til Kolding IF

0
805
Benedicte Moss. Foto: Kolding IF

Den 25-årig angriber har skrevet kontrakt med Kolding IF, som går frem til sommeren 2024. Samtidig hentes den tidligere Kolding-spiller Mathilde Garn Hansen hjem fra Brøndby på en lejeaftale

Efter et år i AGF skifter angriberen Benedicte Moss nu tl Kolding IF. 25-årige Moss har skrevet en et-årig kontrakt og kalder Kolding IF “et rigtig interessant hold”.

“Jeg ser et stort potientiale for, at jeg kan udvikle mig i klubben. De har en virkelig god trup, stab og spillestil. Jeg tror det bliver en rigtig spændende sæson, og jeg glæder mig til at komme igang,” siger hun til klubbens hjemmeside.

Benedicte Moss startede fodboldkarrieren i Uldum I og har spillet i ASA og AaB, inden hun sidste år kom til AGF. Kolding IFs manager Allan Drost siger om nyerhvervelsen:

“Moss, eller i daglig tale bare ‘Bene’ er en spiller som vi længe har haft et godt øje til og derfor arbejdet på at få tilknyttet holdet. Hun har vist sig fantastisk godt frem i såvel træning som kamp og passer med sin alder og rutine fra Kvindeligaen rigtig godt ind i truppen, så jeg er ikke i tvivl om at vi har fundet det rette match. Jeg tror både der venter os og Benedicte selv, en særdeles spændende sæson – på alle fronter”.

“Mulle” vender retur

Kolding IF har også fået tilgang af Mathilde Garn Hansen, der kommer på en 1-årig lejeaftale fra Brøndby. Mathilde, der er kendt som Mulle, har tidligere spillet i Koldinge IF og glæder sig til at vende retur:

“Kolding IF er en tryg klub for mig. Jeg glæder mig til – og håber, at jeg kan få lov til at vise mig frem på fodboldbanen igen, hvilket jeg har savnet enormt meget,” siger hun til klubbens hjemmeside.

Mathilde Garn Hansen. Foto: Kolding IF