U18: Ung BSF-trup vil spille seværdig fodbold

0
1619
BSF-spillere jubler efter en scoring mod Næsby i sidste sæson. Foto: Steen Trolle
BSF-spillere jubler efter en scoring mod Næsby i sidste sæson. Foto: Steen Trolle

FODBOLD FOR PIGER varmer op til en ny sæson i U18 DM-ligaen. Vi har spurgt alle U18-trænerne om deres målsætninger for sæsonen, til- og afgang af spillere mv. Her svarer cheftræner John Froman, Ballerup Skovlunde Fodbold (BSF), som blev nummer fire med 42 point i sidste sæson:

Målsætning for holdet:

Målsætningen er at spille seværdigt og god fodbold og herfra skal resultaterne nok komme. Vi råder stadig over et meget ungt og spændende mandskab, med blot 3 ældste årgange i den 20 mand store trup. Holdet indeholder mange U-landsholdsspillere og en af målsætningerne er at kunne fastholde denne position for spillerne.

Vi søsatte dette projekt for 15 måneder siden og er selvfølgelig bevidste om pigernes og klubbens ambitioner. Holdet har blot tabt 1 turneringskamp siden den 25 september 2011, hvilket selvfølgelig giver os en fornuftig fornemmelse for, hvad vi kan forvente af trup og trænere i denne sæson. Så vores målsætning er ganske enkelt: Vi vil ikke skuffe os selv.

Fokusområder for holdet:

Vores fokusområder er som sidste sæson, at turde spille fodbold og være boldbesiddende. Anvende de redskaber der er gunstige i den respektive situation, eller mere konkret: Vi skal ikke spille possession for possession skyld, men fordi der er en ide med det.

Således har vi opbygget vores spilkoncept, et koncept alle spillerne i truppen er bekendte og trygge ved. Skulle der findes ændringer i forhold til sidste sæson, må det handle om den fleksibilitet omkring pladsrokeringer i forhold til de spillemæssige situationer, vi oplever i kampene. Vi bruger meget tid på at arbejde med flere pladssystemer for den enkelte spiller og dermed en fokusering på samarbejde omkring løsninger af situationer på banen. Det har vi oplevet som en positiv udvikling af truppen.

Anfører Isabell Nederby i aktion i en kamp mod Horsens SIK.

Tilgang:

  • Laura Pedersen fra B.1921.
  • Stine S Hansen fra Himmelev/ Veddelev
  • Josefine Krum fra egne rækker
  • Amalie Levinsen fra egne rækker
  • Marie R Larsen tilbage efter 1½ år skadesforløb.

Alle vores øvrige 12 spillere fra årgang 97 har vi valgt at flytte op på vores U18 2.division. Disse to trupper arbejder tæt sammen i hverdagen og giver de unge spillere muligheder for at være med omkring U18-ligaen.

Afgang:

  • Mathilde Larsen til Hillerød GI
  • Mathilde Bak til B.1921
  • Signe Mousing til 3F ligaen
  • Emile Jensen til Skjold/b.93/ HIK
  • Michelle Olsen skadet.

Øvrige ændringer:

I bestræbelserne på at tilbyde vores bedste spillere bedre betingelser, er der fra efteråret start udfærdiget en forbedret og forøget træningsmodel for alle vores spillere. Det betyder at alle spillere på og omkring U18 ligaen, samt udvalgte spillere på U16 niveau, træner minimum 5 gange pr. uge i BSF. Dette tiltag ændrer ikke på den nuværende træningsplan for vores U-landsholdsspillere, der alle forsat træner min. 6 gange om ugen.

Besætningen omkring U18 ligaen er uændret og klubben har stadig fuldtidsansat træner på U18 mandskabet.

  • Træner: John Froman
  • Træner: Bjørn Øst
  • Målmandstræner: Henrik Sletting
  • Angrebstræner: Jesper Stougaard
  • Holdleder: Carina Rasmussen
  • Fysisk træner: Louise Seier
  • Fysioterapeut: Matin Sanchez

Resultater fra træningskampe

  • BSF – Kristianstad DFF (S) 4-1
  • BSF har deltaget i Norway Cup, hvor holdet spillede 5 kampe mod norske mandskaber. Det blev til 4 sejre og et enkelt nederlag.

Nøglekampe:

Den eller de kampe, hvor vi er bagud med et eller flere mål og der er 2 minutter tilbage.

Dit bud på vindere af guld, sølv og bronze i U18 DM 2012-2013:

Seks-syv mandskaber kan vinde titlen.

BSFs kampprogram for efteråret 2012

  • Lø 11/8 BSF-Thisted FC 1-1
  • Sø 19/8 Varde-BSF
  • Lø 25/8 KoldingQ-BSF
  • Lø 01/9 BSF-Vejle
  • Sø 9/9 Team Viborg-BSF
  • Lø 15/9 BSF-Næsby
  • Sø 23/9 Hillerød-BSF
  • Sø 7/10 BSF-Brøndby
  • Sø 14/10 OB-BSF
  • Sø 28/10 BSF-Fortuna Hjørring
  • Sø 4/11 Skovbakken-BSF
  • Sø 11/11 BSF-Horsens SIK
  • Lø 17/11 Thisted FC-BSF
  • Sø 25/11 BSF-Varde