Danmark tabte til Island og formåede dermed ikke at udnytte tysk flop mod Wales
Fire dage efter 3-0 nederlaget til Tyskland røg det danske kvindelandshold tirsdag aften ind i endnu en nedtur, da holdet hjemme i Viborg tabte 1-0 til Island.
Dermed forspildte Danmark en stor chance for at vinde sin pulje i Nation League, for samtidig med den danske fiasko, formåede Tyskland kun at få 0-0 ude mod Wales.
En sejr over Island ville have givet Danmark pulje-sejren og dermed en billet til Nation League-finalestævnet, hvor to ud af fire hold får en billet til OL i Paris 2024.
Men de danske kvinder havde svært ved at spille sig til chancer, og i stedet var det islandske Karolina Vilhjalmsdottir, der 15 minutter før tid gjorde det, som Danmark ikke formåede: Scorede og dermed sikrede Island sejren.