Trænerrokade i AGF: Ny kvindeliga-assistent og nye cheftrænere for U16 og U19

0
889
Søren Kiilerich er tidligere cheftræner for AGFs U19-hold og ny assistenttræner på AGFs Gjensidig Kvindeliga-hold. Foto: AGF

AGF styrker trænerstaben i Gjensidige Kvindeliga-truppen og har samtidig udnævnt nye cheftrænere for U19 og U16 DM

AGF Kvindefodbold har benyttet vinterpausen til at styrke staben for Gjensidige Kvindeligaen og samtidig udnævnt nye cheftrænere for henholdsvis U19 og U16 DM holdene. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Søren Kiilerich, der hidtil har været U19-cheftræner i AGF, bliver ny assistenttræner for cheftræner Michael Schjønberg i kvindeligatruppen. Han afløses som cheftræner U19 DM holdet af Jesper Svenningsen, der sidste år har erhvervet sig A-licens, og samtidig bliver Jens Christian Appelt ny U16-cheftræner.

Vil styrke transition til førsteholdet

Udnævnelsen af Søren Kiilerich som ny kvindeliga-assistent sker for at styrke transitionsindsatsen omkring førsteholdet, forklarer chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve, til klubbens hjemmeside:

“Ændringen giver en sammenhæng mellem afdelingerne, som vi ønsker at styrke. Og Søren har efter mange års tro tjeneste omkring den ældste årgang på ungdom nu fået muligheden for at blive en del af senior-setuppet. Udover Sørens store faglighed og stærke relationelle kompetencer, bliver den nye rolle en naturligvis forlængelse af vores transition,” siger hun.

“Ændringen giver en sammenhæng mellem afdelingerne, som vi ønsker at styrke”

Marie Greve, chef for AGF Kvindefodbold

Ny U19-træner er dygtig talentudvikler

Om den nye U19-cheftræner Jesper Svenningsen siger hun:

“Vi er ikke i tvivl om, at truppen vil komme til at nyde godt af Jespers fodboldfaglighed, tydelighed, ambitiøse og strukturerede tilgang. Jesper har været rigtig mange år i pigefodbolden og er en dygtig talentudvikler, som hurtigt vil falde ind i rollen ved de ældre årgange med fokus på at gøre dem klar i de sidste transitionsår”.

Jesper Svenningsen er ny U19-cheftræner. Foto: AGF

Stærk leder i spidsen for U16

Den nye U16 DM-cheftræner Jens Christian Appelt har tidligere været assistenttræner for U19 og senest U16. an får bl.a. disse ord med på vejen.

“JC (Jens, red.) har stærkt lederskab og har brugt de sidste halvandet år på at lære AGF Kvindefodbold at kende – først som assistent på U19 Liga og senest som assistent på U16 Liga siden sommer. Her har han vist, at han – udover at være en stærk kommunikator – også har en fodboldfaglig ballast, der gør, at han er den rette til at blive ny cheftræner og til fortsat at skabe balance til de yngre årgange med et stort udviklingsfokus”.

Paul Bro fortsætter som assistenttræner for U19, mens Jonas Sønderby osm assitent for U16 vil få endnu mere ansvar, skriver AGF. Både til U16 og U19 søges der efter endnu en assistent.

LÆS OGSÅ: Ny bog til dig, der er blevet frivillig fodboldtræner

Jens Christian Appelt er ny U16-cheftræenr. Foto: AGF